Klimaforandringerne i Asien har vist et af sine barskeste ansigter i det seneste år. Data indsamlet af Verdensmeteorologiske Organisation (WMO) og andre internationale agenturer bekræfter, at Det asiatiske kontinent opvarmes dobbelt så hurtigt som globaltDette fænomen repræsenterer ikke blot historiske temperaturrekorder, men også en eskalering i intensiteten og hyppigheden af ekstreme vejrbegivenheder, der allerede påvirker dagligdagen for millioner af mennesker i regionen.
Rapporten "Klimaets tilstand i Asien 2024" advarer om foruroligende udsigter. Ifølge WMO var 2024 det varmeste år – eller det næstvarmeste, afhængigt af de analyserede kilder – nogensinde registreret i Asien, med en gennemsnitlig årstemperatur 1,04 °C over referenceperioden 1991-2020. Denne opadgående tendens er accelereret siden 1990'erne og påvirker både land og hav, hvilket driver drastiske ændringer i asiatiske økosystemer og økonomien.
Rekordtemperaturer og vedvarende hedebølger
Asien oplevede langvarige hedebølger i 2024, der varede fra april til november.Lande som Kina, Japan og Sydkorea slog rekordtemperaturer i flere måneder i træk, mens Myanmar nåede en national højde på 48,2 °C. Derudover oplevede de indre regioner i Mongoliet og dele af Mellemøsten så ekstreme hedebølger, at dagligdagen og produktiviteten blev alvorligt påvirket.
Disse hedebølger har direkte konsekvenser for sundhed, landbrug og fødevaresikkerhed. Den vedvarende temperaturstigning forårsager også en multiplikatoreffekt på andre naturlige risici, såsom skovbrande, reduktion af landbrugets produktivitet og større sårbarhed hos de mest udsatte befolkningsgrupper, især ældre og børn i tætbefolkede byområder.
Havhedebølger og stigende havniveauer
Havene omkring Asien er heller ikke immune over for klimaforandringer. I 2024 nåede havoverfladen en hidtil uset opvarmning med en stigningstakt på 0,24 °C pr. årti, næsten det dobbelte af det globale gennemsnit. I månederne august og september blev næsten 15 millioner kvadratkilometer hav – et område på størrelse med Rusland – påvirket af ekstreme marine hedebølger, hvilket påvirkede biodiversiteten og fødevaresikkerheden i kystsamfundene.
Havniveauet langs de indiske og stillehavskyster stiger hurtigere end i andre dele af planeten. Dette øger risikoen for oversvømmelser, kysterosion og tilsaltning af landbrugsjord i lavtliggende områder i Sydøstasien, hvor millioner af mennesker bor. Fiskeri og andre økonomiske sektorer er afhængige af havets stabilitet, hvilket øger presset på den regionale økonomi.
Accelereret gletsjersmeltning og langsigtede trusler
Den accelererede tilbagetrækning af gletsjere i Asien er et af de mest bekymrende symptomer på klimaforandringer. I områder som det centrale Himalaya, det tibetanske plateau og Tian Shan-bjergkæden – kendt som den "tredje pol", fordi den indeholder den største isreserve uden for polarområderne – har 23 af de 24 overvågede gletsjere oplevet et vedvarende massetab mellem 2023 og 2024. Reduktionen i vintersnefald og de stadig varmere somre øger risikoen for udbrud af gletsjersøer og jordskred.
Smeltende is udgør en alvorlig risiko for millioner af menneskers vandsikkerhed. der er afhængige af gletsjervand til drikkevand, kunstvanding og vandkraftproduktion. Desuden øger denne proces sandsynligheden for tilhørende naturkatastrofer, såsom oversvømmelser og skader på kritisk infrastruktur.
Ekstreme vejrbegivenheder: oversvømmelser, tørke og cykloner
2024 har været præget af en række ekstreme begivenheder, der har haft en betydelig menneskelig og økonomisk indvirkning. Den tropiske cyklon Yagi var årets kraftigste storm og forårsagede betydelig skade og adskillige ofre i lande som Vietnam, Filippinerne, Myanmar, Thailand og Kina. Centralasien oplevede den værste oversvømmelse i mindst 70 år, hvor mere end 100.000 mennesker blev evakueret i Kasakhstan og det sydlige Rusland. Nepal og Indien led også rekordstor nedbør med hundredvis af dødsfald og skader for millioner af dollars.
I modsætning hertil blev Kina ramt af en tørke, der påvirkede næsten fem millioner mennesker., hvilket forårsager landbrugstab på over 400 millioner dollars og gør store afgrødeområder ubrugelige. Ekstreme vejrmønstre - for meget eller for lidt vand - demonstrerer vanskeligheden ved at tilpasse sig til stadig mere uforudsigelige og mere intense fænomener.
Tilpasningsforanstaltninger og tidlige varslingssystemer
I dette scenarie stiger vigtigheden af tidlige varslings- og beredskabssystemer. WMO-rapporten fremhæver tilfældet Nepal, hvor implementeringen af oversvømmelsesvarsler og træning i lokalsamfundet har reddet titusindvis af liv og reduceret risiciene for den lokale sundhed og økonomi. I en verden, der i stigende grad er udsat for klimavariationer, tjener disse erfaringer som en model for andre regioner.
Imidlertid Eksperter insisterer på behovet for at udvide og koordinere disse forebyggelsessystemer at sikre en effektiv reaktion på nye episoder med ekstremt vejr, som forventes at blive hyppigere i takt med at den globale opvarmning skrider frem.
Accelerationen af klimaforandringer i Asien og stigningen i ekstreme hændelser frem til 2024 udgør en stor udfordring for regionen og resten af planeten. Rekordtemperaturer, massiv smeltning af gletsjere, stigende havniveauer og katastrofer forårsaget af tørke, cykloner og oversvømmelser demonstrerer de høje menneskelige og økonomiske omkostninger ved klimakrisen. Erfaringerne fra tidlig varslings- og beredskabssystemer giver en vej til at afbøde de værste konsekvenser, men udfordringerne med tilpasning og modstandsdygtighed er formidable i lyset af en tendens, der for øjeblikket ikke viser nogen pusterum.