Spanien er et af de mest sårbare lande over for klimaændringer, og er også en af dem, der gør mindst for at konfrontere det. Af denne grund, flere spanske byer, såsom Barcelona, Madrid, Valencia, Zaragoza, Badalona, Alcalá de Henares og Fuenlabrada har fordømt situationen gennem et manifest.
På, det kræves, at centralregeringen træffer hastende foranstaltninger, så landet kan være forberedt på de kommende ændringerFor hvis vi fortsætter uden at gøre noget, er det højst sandsynligt, at vi i morgen vil lide konsekvenserne af den passivitet, som de, der leder landet, har i øjeblikket.
Byer er de, der forurener mest og producerer 70% af drivhusgasemissionerne, og i Spaniens tilfælde er de de eneste, der hidtil har truffet foranstaltninger til at bekæmpe klimaændringerne. Af denne grund insisterer byrådet i Barcelona på, at de ikke har været til nogen nytte, hvis de ikke ledsages af en afgørende og presserende handling fra centralregeringen.
»Manifestet for klimahandling», titlen til dokumentet, kræver det regeringen udvikler en strategi mod klimaændringer med progressive forpligtelser for 2020, 2030 og 2050 for at nå et scenarie, hvor der ikke længere er behov for at bruge fossile brændstoffer. I denne forstand kan vi konstatere, at foranstaltninger som dem, der er foreslået i Spaniens sårbarhed over for klimaændringer bliver mere og mere nødvendige.
Derudover også de beder om en lov om klimaændringer "der anerkender, at der er fysiske, ressourcemæssige og tekniske årsager, der begrænser den blotte substitution af fossile brændstoffer med vedvarende energi for at opnå scenarier, der gør det muligt at reducere CO2-fodaftrykket i det omfang og i den tidsramme, der er påkrævet," eftersom statsregeringen i øjeblikket hindrer selvproduktion og fremme af vedvarende energi. Hastehandlinger skal omfatte robust lovgivning til at understøtte denne ændring, såsom dem, der foreslås i planters tilpasning til klimaændringer og forskellene mellem klimaændringer og global opvarmning.
I dag, det er meget presserende, at der træffes drastiske og effektive foranstaltninger: 45 % af de vigtigste økosystemer er i dårlig stand, og 80 % af territoriet står over for forskellige niveauer af risiko for ørkendannelse inden slutningen af århundredet. I denne sammenhæng bliver klimadata mere og mere alarmerende, som nævnt i virkningerne af fremtidige klimaændringer.
Disse advarsler er baseret på alarmerende data om virkningerne af klimaændringer på det spanske samfund. Eksempelvis er hedebølger blevet hyppigere og kraftigere, og det vurderes, at der i sommeren 2023 er mere end 2.000 mennesker døde i Spanien på grund af høje temperaturer. Situationen er ved at blive kritisk, især i en sammenhæng, hvor der ifølge den seneste IPCC-rapport forventes en opvarmning på 1.5 grader Celsius i de kommende år, hvis der ikke træffes forhastede beslutninger, som det fremgår af forestående oversvømmelser.
Denne temperaturstigning påvirker ikke kun menneskers sundhed, men også landbrugsproduktionen og biodiversiteten. Landmændene melder allerede om lavere høst, og tab af afgrøder er en latent risiko, der truer borgernes fødevaresikkerhed. Indvirkningen på økosystemerne er ødelæggende: fra 40% til 70% af biodiversiteten kan forsvinde, hvis der ikke gøres en betydelig indsats for at afbøde klimaændringerne. Det er afgørende at overveje økosystemernes rolle i klimaresiliens, som nævnt i naturlige laboratorier i Spanien og investering i grøn infrastruktur.
Situationen er ikke eksklusiv for Spanien. Globalt set er koncentrationen af CO2 i atmosfæren har nået historiske niveauer, der overstiger 424 ppm, hvilket forårsager direkte konsekvenser som havopvarmning, stigende havniveauer og ekstreme vejrbegivenheder. De ørkendannelse, tørke, oversvømmelser og orkaner Dette er blot nogle af de virkninger, der bliver mere og mere tydelige i forskellige dele af verden og især i Middelhavet, som det fremgår af undersøgelser vedr. ørkener truet af global opvarmning.
Af denne grund er SDG 13 af FN, som søger klimaindsats, bliver et grundlæggende mål. Dette mål fokuserer på at integrere klimaændringer som et primært emne i landes, virksomheders og civilsamfunds politikker, strategier og planer, hvilket forbedrer reaktionen på denne globale krise. Staternes forpligtelse til at samarbejde om at reducere kulstofemissioner og fremme uddannelse i klimaændringer blandt befolkningen er en opgave, der påhviler hver enkelt nation.
Den private sektor spiller også en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer. Virksomheder skal tage skridt til at reducere deres CO2-fodaftryk ved at drive overgangen til vedvarende energi i deres drift og fremme en mere bæredygtig produktionsmodel. Denne transformation er ikke kun gavnlig for miljøet, men kan også resultere i en mere effektiv og rentabel økonomisk model. I denne forstand er klimaændringer og deres forhold til menneskelig aktivitet skal overvejes i forretningsstrategier, samt planter og deres sårbarhed.
Betydningen af internationalt samarbejde i kampen mod klimaændringer kan ikke undervurderes. Den nylige godkendelse af Dubai aftale i COP 28, som søger at tredoble den globale vedvarende energikapacitet inden 2030, og forpligtelsen til at opnå netto-nul-emissioner i 2050 er eksempler på, hvordan lande skal gå sammen for at tackle denne globale udfordring sammen. At finde effektive løsninger er en opgave, der også ligger i hænderne på det internationale samfund, som beskrevet i detaljer det nye klimatopmøde i Bonn.
Overgangen til en lav-kulstoføkonomisk model er ikke kun en nødvendighed, men også en mulighed for at skabe job og fremme innovation. Investering i rene teknologier og bæredygtige projekter kan åbne nye grænser for økonomien og føre til en mere modstandsdygtig og retfærdig fremtid. Det er væsentligt, at både den offentlige forvaltning og erhvervslivet fastlægger strategier, der prioriterer bæredygtighed, som foreslået i undersøgelsen om risikobyer.
Faktisk er initiativer som f.eks Green New Deal Spansk, som søger at transformere økonomien mod større bæredygtighed og effektivitet, er tilpasset planetens aktuelle behov. Dette indebærer ikke kun at tage fat på udledningen af drivhusgasser, men også at sikre, at overgangen gennemføres retfærdigt, uden at efterlade nogen. De Landbrugsomstilling er også afgørende.
Disse tiltag baner vejen for genopretning af beskadigede naturlige økosystemer og fremmer en cirkulær økonomi, der ikke kun reducerer miljøpåvirkningen, men også genererer nye økonomiske muligheder. Projekter til genopretning af levesteder og bæredygtige forsyningskæder er afgørende for at nå dette mål.
Omfanget af klimaændringsproblemet kræver en øjeblikkelig og beslutsom reaktion. At udrydde fattigdom og skabe bæredygtig udvikling er to sider af samme sag. Bekæmpelse af klimaændringer indebærer også at tage fat på spørgsmål om social retfærdighed og sikre, at de mest sårbare grupper ikke lider under følgerne af denne krise. Derudover er det nødvendigt at vedtage Nye værktøjer til at forstå tegnene på klimaændringer.
Uddannelse og bevidstgørelse er kraftfulde værktøjer i kampen mod klimaændringer. Fra oplysningskampagner til implementering af uddannelsesprogrammer i skolerne er det afgørende, at alle generationer forstår, hvor presserende det er at handle. Kun på denne måde kan vi opdyrke en kultur med ansvar over for vores miljø og sikre, at fremtidige generationer arver en beboelig planet.
Tiden er dog ved at løbe ud. Dataene er alarmerende, og fremskrivningerne er ikke opmuntrende. Hvis vi vil undgå økosystemsammenbrud og afbøde virkningerne af klimaændringer, er det afgørende, at løsninger implementeres hurtigt og effektivt. Byer skal investere i robust infrastruktur, fremme bæredygtig transport og bymobilitet, der prioriterer mennesker frem for forurenende køretøjer.
Derfor er det bydende nødvendigt, at borgerne aktivt engagerer sig i søgen efter løsninger på klimaforandringerne. Dette kan omfatte mere bæredygtig daglig praksis, som f.eks reducere energi- og vandforbruget, at deltage i lokale initiativer, der fremmer en økologisk livsstil. Borgerligt engagement er motoren, der kan drive forandring på lokalt og nationalt plan. Situationen af Tyskland afspejler også disse udfordringer.
Det er vigtigt, at regeringer og det internationale samfund træffer effektive og konkrete foranstaltninger til at bekæmpe klimaændringer. Implementering af politikker, der reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer, fremme af vedvarende energi og investering i rene teknologier er afgørende skridt, der skal tages. Desuden er det vigtigt at sikre, at disse initiativer tager hensyn til lighed og social retfærdighed.
Kun med en omfattende og kollaborativ tilgang kan vi effektivt løse en af vor tids største udfordringer. Historien vil dømme os ud fra vores nuværende handlinger og beslutninger. Når vi bevæger os ind i en usikker fremtid, må vi være ansvarlige og handle til gavn for planeten og vores samfund. Tiden til at handle er nu.
