I går, lørdag den 8., bekræftede G20 det USA opgiver Parisaftalen. Endelig har præsident Donald Trump besluttet at omgøre aftalen om at reducere CO2-udledningen og bekæmpe klimaforandringerne. Hans isolationistiske politik har defineret det som sådan, en protektionisme, hvor Trump har holdt sit ord. Den tyske kansler, Angela Merkel sagde: "Hvor der ikke er konsensus, skal der udtrykkes uenighed." Således sluttede den tolvte dag i G20 efter finanskrisen i går med disse to væsentlige nyheder.
Angela Merkel var meget klar: "Det handler ikke om at camouflere, hvor der ikke er konsensus, det handler om at sige det klart." Kansleren benyttede også lejligheden til at tydeliggøre hendes kamp mod protektionisme. Det er klart, at topmødet resulterede i, at USA afviste sin forpligtelse til at føre politikker, der fremmer en renere verden. Ifølge Donald Trump er hovedårsagen den skade, det skader økonomien i hans land. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Hvordan vil de nye aftaler indgået i G20 påvirke verden?
På trods af et af medlemmernes uenighed fortsætter de 19 andre med de forpligtelser, de var blevet enige om, hvilket understreger aftalernes "irreversible" karakter. Det er værd at nævne, at mødet i den tyske by Hamborg var ret anspændt.
Kina på sin side er forpligtet til at opfylde hvert af punkterne i programmet. På trods af at være den sidste magt til at tilslutte sig Paris-aftalen, støttede den sammen med de andre 18 fortsatte klimaændringspolitikker og fremme af mere åben og international handel. Udover, Kina og Europa vil lede Paris-aftalen.
Det skal tilføjes, at G20 måtte sænke sin liberale dagsorden for at undgå et brud med De Forenede Stater. På en måde tvang en mere protektionistisk politik, kombineret med offentlige protester, regeringen til endda at indrømme, at "fordele ved international handel ikke er blevet afspejlet på alle områder." Desuden Spaniens dårlige præstationer i Paris-aftalen.
Det vigtige på dette tidspunkt er, at Paris-aftalen vil fortsætte med at holde, 19 ud af 20 forpligter sig til at reducere kuldioxidgasser. I sidste ende har Donald Trump ikke formået at bryde aftalen fra de andres side. I denne forstand kan du konsultere hvordan Overholdelse af Paris-aftalen vil ikke forhindre El Niño-fænomenet.
Trumps beslutning om at trække sig fra Paris-aftalen har været en af de mest kontroversielle i nyere miljøpolitisk historie. Denne aftale, der blev vedtaget i 2015, havde som hovedformål at begrænse den globale opvarmning til mindre end 2 grader Celsius over det førindustrielle niveau. USA's tilbagetrækning repræsenterer et betydeligt slag for den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer.
Da klimaændringer fortsat er et presserende problem for verden, gør andre lande en yderligere indsats for at afbøde virkningerne. Internationalt har mange ledere udtrykt deres utilfredshed med Trumps beslutning og understreget, at bekæmpelse af klimaændringer kræver et globalt engagement. For bedre at forstå denne forpligtelse kan du gennemgå klimatilpasningsforanstaltninger som bliver taget i forskellige regioner. Der er også bekymringer om hvordan .
Paris-aftalen var en stor diplomatisk bedrift, hvor næsten alle lande i verden gik sammen om at bekæmpe klimaændringer. Med USA's tilbagetrækning er der et lederskabsvakuum, som mange frygter kan destabilisere den globale indsats i denne kamp. Men mange lokale og statslige ledere i hele USA er begyndt at tage initiativet på egen hånd for at fortsætte arbejdet med klimaændringer.
Stater som Californien og New York har implementeret ambitiøse politikker, der søger at nå målene i Paris-aftalen, og demonstrerer, at selv uden føderal støtte er der lokale forpligtelser, som vil fortsætte med at fremme kampen mod klimaændringer. Et eksempel på dette er det New York kan blive ramt af oversvømmelser hvis der ikke træffes passende foranstaltninger. Dette scenarie er relateret til farer for oversvømmelser at klimakrisen kan ramme millioner af mennesker.
Fortællingen om, at klimapolitikken er skadelig for økonomien, er gentagne gange blevet udfordret af undersøgelser, der viser det Investeringer i vedvarende energi skaber arbejdspladser og kan være økonomisk levedygtige. Fx sol- og vindenergiindustrien ekspanderer i et meget hurtigere tempo sammenlignet med fossile brændselsindustrier.
Derudover Folkesundheden er dybt forbundet med klimakrisen. Stigende temperaturer og naturkatastrofer som følge af klimaændringer vil påvirke de mest sårbare i vores samfund, såvel som planetens biodiversitet. Konsekvenserne af at undlade at reducere udledningen af drivhusgasser er ødelæggende. Det har været diskuteret jorden er rødglødende og at situationen kræver øjeblikkelig opmærksomhed.
Menneskerettighedsorganisationer har også påpeget, at klimakrisen vil forværre sociale og økonomiske uligheder og forårsage større lidelse for dem, der allerede er i sårbare situationer. I denne sammenhæng er det afgørende, at alle lande, især dem, der er store udledere, tager en aktiv rolle i at afbøde klimaændringer.
For mange ses Trumps beslutning om at trække sig fra Paris-aftalen ikke kun som en strategisk fejltagelse, men som et tilbageslag for den kollektive globale indsats. Det internationale samfund har svaret bekræftende og bekræftet sit engagement i aftalen, selv i forbindelse med dens formelle tilbagetrækning. Den nuværende situation kræver et fast engagement, og det er blevet understreget Tyskland oplever virkningerne af klimaændringer og skal handle derefter.
På trods af alle disse udfordringer har det globale samfund vist bemærkelsesværdig tilpasningsevne og modstandsdygtighed. Mange nationer intensiverer deres engagement i vedvarende energi og bæredygtighed, ofte i partnerskab med den private sektor og civilsamfundet. Denne omfattende tilgang har været nøglen til at opretholde pres på regeringer og sikre fortsatte fremskridt hen imod klimamål.
USA's tilbagetrækning fra aftalen har også fremhævet den kritiske rolle, som lokale regeringer og ikke-statslige sektorer spiller for at drive klimaindsatsen. Med stigningen af initiativer på lokalt niveau er det håbet, at tværgående alliancer, der involverer regeringer, virksomheder og borgere i kampen mod klimaændringer, fortsat vil blive smedet.
Der er dog stadig lang vej igen. Overgangen til en kulstoffattig økonomi Det kræver innovative politikker, passende finansiering og engagement fra alle samfundssektorer. Tiden til at handle er nu, og verdens ledere må gå sammen for at sikre, at historien ikke dømmer den nuværende generation som inaktiv over for en af de største udfordringer, menneskeheden står over for. En af nøglerne er at adressere det korrekt oprindelsen til global opvarmning.
Fremadrettet forventes det internationale samfund at arbejde på at omstrukturere samarbejdsmekanismerne for at nå mere ambitiøse klimamål. Efterhånden som flere lande slutter sig til kampen mod klimaændringer, er det afgørende at anerkende vores økonomiers indbyrdes afhængighed og tilskynde til samarbejde frem for konkurrence.
Byernes rolle i kampen mod klimaændringer
Mens USA's tilbagetrækning fra Paris-aftalen var store nyheder, begyndte byer rundt om i verden at opmuntre sig til at fortsætte med at kæmpe for en mere bæredygtig fremtid. Denne bevægelse er blevet lettet af øget offentlig bevidsthed om klimaændringer og pres fra civilsamfundet.
masse borgmestre og lokale myndigheder De er begyndt at spille en central rolle, idet de leder klimaindsatsen ved at implementere innovative og bæredygtige politikker, der søger at reducere emissioner og fremme modstandskraft. I denne forbindelse har flere byer givet tilsagn om at nå kulstoffri mål i 2030 eller 2040.
Et bemærkelsesværdigt eksempel er "We Are Still In"-bevægelsen i USA, som samler delstatsregeringer, byer, virksomheder og universiteter for at bekræfte deres engagement i Paris-aftalen og dens mål. Dette initiativ har vist, at klimaindsats kan lykkes, selv i lyset af ugunstige føderale politikker. I denne forstand er det blevet nævnt Vi kunne være på vej mod et varmere år. hvis du ikke handler korrekt.
Byer arbejder også på at forbedre infrastruktur og transportsystemer og forsøger at reducere drivhusgasemissioner. Vedtagelsen af rene teknologier og implementering af bæredygtige transportsystemer er afgørende for at håndtere klimakrisen.
Vejen til en bæredygtig fremtid vil dog kræve samarbejde mellem forskellige regeringsniveauer og interessenter. Aktiv interaktion og deltagelse mellem lokale myndigheder, virksomheder og borgere er afgørende for at implementere effektive strategier til at bekæmpe klimaændringer.
Ydermere er finansiering et kritisk aspekt i gennemførelsen af effektive klimapolitikker. Innovation i finanspolitikker, som f.eks Grønne Klimafond, er afgørende for at sikre en vellykket overgang til lavemissionsøkonomier. Denne fond hjælper udviklingslande med at finansiere projekter, der fremmer bæredygtighed og reducerer deres afhængighed af fossile brændstoffer.
