At bo på en tropisk ø kan virkelig være vidunderligt, især når du ikke behøver at bekymre dig om tørke: Klimaet er mildt hele året rundt, der er strande fyldt med liv, jungler med et væld af planter og dyr, der er unikke i verden... Men på grund af klimaændringer, kan også være farligt.
Vanuatu er en melanesisk øgruppe, der står over for alvorlige trusler fra klimaændringer. Havniveauet stiger hurtigere der end noget andet sted i verden, i gennemsnit 6 millimeter om året siden 1993 (i alt 11 centimeter), mens gennemsnittet i andre regioner ligger mellem 2,8 og 3,6 mm om året. Dette fænomen bringer alvorligt eksistensen af dette storslåede land i det sydlige Stillehav i fare. For at lære mere om de virkninger, som klimaændringer har på forskellige regioner, kan du konsultere artiklen om Middelhavets sårbarhed over for klimaændringer.
Som rapporteret af GreenpeaceSkuespilleren og modellen Jon Kortajarena har deltaget i ekspeditioner til Vanuatu for på egen hånd at forstå, hvordan det er at bo der og besøge samfund, der har været nødt til at flytte på grund af stigende havniveauer. I øjeblikket 100,000 mennesker er i fare på grund af dette fænomen. Denne situation er et tydeligt eksempel på, hvordan klimaændringer påvirker sårbare samfund, som nævnt i analysen vedr børn, der er ramt af klimaændringer.
Imidlertid er stigende havniveauer ikke det eneste problem, Vanuatu står over for. Tropiske storme er en anden væsentlig trussel, der påvirker ca 30,000 mennesker. Det betyder, at næsten halvdelen af Vanuatus befolkning hvert år udsættes for naturkatastrofer, hvilket er tæt forbundet med antallet af byer, der kan forsvinde på grund af global opvarmning. For bedre at forstå de katastrofer, der kan opstå i udsatte områder, kan du læse om de værste naturkatastrofer i 2016.
Greenpeace-talsmand Pilar Marcos sagde: "Dette handler ikke om at være alarmerende, men videnskabsmænd advarer om, at vi er ved at løbe tør for tid. Hvis der ikke træffes passende foranstaltninger inden 2020, vil det blive stadig sværere at forhindre, at planetens temperatur kommer over 1,5°C.. Dette er den tærskel, over hvilken de værste hændelser forårsaget af klimaændringer sandsynligvis vil indtræffe.
I energisammenhæng er det observeret, at der i 2011 bl.a. 34 % af den energi, der efterspørges i Vanuatu, kom fra vedvarende energikilder, og dette tal forventes at nå 2030 % i 100. Dette rejser et bekymrende spørgsmål: engagerer mennesker sig virkelig kun effektivt, når de bliver direkte konfronteret med et problem? Hvis denne tendens fortsætter, vil det være svært for planeten Jorden at forblive så smuk for fremtidige generationer. Klimaforandringerne er en udfordring, som mange nationer må stå over for, som nævnt i analysen vedr behovet for teknologi til landmænd i lyset af klimaforandringerne.
Den nuværende situation i Vanuatu og dens internationale reaktion
Situationen i Vanuatu har ført til intens international mobilisering. Landet er blevet et symbol på kampen mod klimaændringer, ikke kun på grund af dets sårbarhed, men også på grund af dets rolle i det internationale klimadiplomati. I denne sammenhæng har Vanuatu lanceret et initiativ som svar på Den Internationale Domstol (ICJ) så staternes forpligtelser i forhold til global opvarmning anerkendes.
ICJ er blevet indkaldt for at klarlægge landenes ansvar med hensyn til klimaændringer og konsekvenserne for dem, der ikke opfylder deres forpligtelser. Denne anmodning blev støttet af organisationen Pacific Island-studerende, der bekæmper klimaændringer, som fremhæver det haster med at håndtere klimakrisen, især for små ø-udviklingsstater, et problem, der vedrører Byer, der kan forsvinde på grund af global opvarmning.
Den 29. marts 2023 vedtog FN's Generalforsamling resolution A/RES/77/276, støttet af 132 lande, og anmodede om en rådgivende udtalelse fra ICJ om staternes forpligtelse til at beskytte miljøet og menneskerettighederne i lyset af klimaændringer. Denne resolution er afgørende, da den er baseret på grundlæggende principper i international ret. Vanuatus stemme fremstår som en kraftfuld påmindelse om international retfærdighed i kampen mod klimaændringer.
ICJ-høringerne, som fandt sted fra den 2. til den 13. december 2024, var et historisk øjeblik. Med deltagelse af 97 stater og 11 internationale organisationer anses dette for at være det største indlæg, der nogensinde er blevet fremsat for en international domstol. Høringerne fokuserer på to centrale spørgsmål: Hvilke forpligtelser har staterne til at beskytte klimasystemet for nuværende og fremtidige generationer? y Hvilke juridiske konsekvenser står stater over for, hvis handlinger eller undladelser har forårsaget betydelig skade på klimasystemet?
De trusler, Vanuatu står over for
Vanuatu oplever ekstreme vejrbegivenheder hyppigere end de fleste lande. Havforsuring, stigende havtemperaturer og skiftende nedbørsmønstre fører til en naturressourcekrise. For eksempel ferskvandskilder bliver stadig mere sparsomme, og vandsaltning er et voksende problem. Dette påvirker afgrøder og fiskeri og udgør en direkte trussel mod fødevaresikkerheden i lokalsamfundene. Det er alarmerende, hvordan klimaændringer påvirker ikke kun Vanuatu, men også andre økosystemer, som diskuteret i artiklen om planters tilpasning til klimaændringer, hvilket også er en udfordring for Vanuatu.
Derudover tvinger stigende havniveauer og kysterosion mange kystsamfund til at forlade deres hjem. Nogle indbyggere har allerede måttet migrere til andre øer eller endda andre lande, hvilket sætter deres kultur og traditioner i fare. Situationen i Vanuatu fungerer som et eksempel på, hvordan klimaændringer kan føre til tvungen migration, et fænomen, der har globale konsekvenser og påvirker mange nationer, som nævnt i analyserne vedr. forskellene mellem klimaændringer og global opvarmning.
I flere år er flytteplaner begyndt at blive implementeret, men erfaringerne på stedet tyder på, at disse beslutninger ikke er lette at gennemføre. Fællesskaber står over for følelsesmæssige, kulturelle og logistiske udfordringer, hvilket komplicerer processen med at tilpasse sig klimaændringer. I denne sammenhæng er det relevant at overveje, hvordan klimaforandringer påvirker gravide kvinders sundhed, som nævnt i artiklen vedr. virkningerne på gravide kvinder.
Fremtidsudsigter for Vanuatu
Vanuatus fremtid afhænger i høj grad af international indsats mod klimaændringer. Selvom landet er et af de laveste udledere af drivhusgasser, illustrerer dets situation klimaændringernes globale uretfærdighed: De lande, der bidrager mindst til den globale opvarmning, er dem, der lider mest under dens virkninger.. Dette afspejler en kritik af det internationale system, som skal tages op omgående.
Initiativer som det, Vanuatu har indgivet til ICJ, kan skabe præcedens i international lov og etablere en ramme, der kræver, at store emittenter tager ansvar. Dette er vigtigt ikke kun for Vanuatu, men for alle små østater, der står over for de ødelæggende virkninger af klimaændringer. Det er væsentligt, at verden bliver opmærksom på, hvordan den globale opvarmning påvirker naturressourcerne, som det kan forstås af analysen vedr. ørkener truet af global opvarmning.
Mobilitet og skiftet mod en mere bæredygtig økonomi er centrale på Vanuatus dagsorden. For eksempel fokuserer dens nationale udviklingsplan på at forbedre klimaresiliens, mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og øge investeringerne i vedvarende energikilder. For at lære mere om de udfordringer, det står over for, er det relevant at gennemgå, hvordan byer som Miami kan blive påvirket, som nævnt i artiklen om Risiko for oversvømmelse i Miami.
Derudover implementeres tilpasningsstrategier, der inddrager lokalsamfundene i beslutningstagningen. Disse initiativer er afgørende for at sikre, at beboernes stemme bliver hørt, og at løsninger skræddersyes til deres behov. Tilpasning er afgørende for at afbøde virkningerne af klimaændringer, som beskrevet i artiklen om investering i grøn infrastruktur.
Dette vil dog ikke være nok uden et fast engagement fra det internationale samfund. Hvis store emissionslande undlader at handle, kan det betyde, at hele nationer dør, som det er set i tilfældet med Vanuatu og andre stillehavsø-stater.
Vanuatus kamp er en påmindelse om, at klimaændringer er et menneskerettighedsspørgsmål. Sårbare samfund har ret til at leve i et sundt miljø og nyde de ressourcer, de har brug for for at trives. Internationalt pres på stormagter skal øges, og klimaretfærdighed skal blive en grundlæggende søjle i global styring.
Situationen i Vanuatu fremhæver en af de vigtigste kampe i det 21. århundrede. Kombinationen af klimasårbarhed og kampen for global retfærdighed er en udfordring, der hurtigst muligt skal løses. De beslutninger, der træffes i dag, vil påvirke millioners liv i fremtiden.
