Klimatopmøderne har til formål at ændre retningslinjerne og milepælene i kampen mod klimaændringer gennem implementeringen af Paris-aftalen.
Det næste klimatopmøde (COP23) afholdes i Bonn næste november. Under COP23 vil der blive gjort en indsats for at gøre fremskridt med at justere Paris-aftalen og understrege behovet for enhed blandt de underskrivende lande efter USA's beslutning om at trække sig fra aftalen. Karakteristikaene og målene for COP23 udforskes nedenfor.
Nyt klimatopmøde
Den tyske miljøminister Barbara Hendricks har understreget, at COP23 sigter mod at fortsætte kampen mod klimaforandringerne og dermed sende et klart politisk signal. Hensigten er at kommunikere til alle regeringer rundt om i verden, at det er afgørende at forene sig i kampen mod denne krise.
"Vi er i en særlig situation, fordi dette er det første klimatopmøde efter den amerikanske præsident Donald Trumps udmelding om, at USA vil trække sig fra Paris-aftalen.. "Det er vigtigt at formidle et budskab om enhed," sagde Hendricks.
USA's tilbagetrækning fra aftalen gav anledning til bekymring blandt de andre underskrivende lande i Paris-aftalen, da USA repræsenterer 25 % af de globale drivhusgasemissioner. Manglen på en juridisk forpligtelse fra USA til at reducere sine emissioner gav anledning til frygt for, at denne beslutning kunne udløse en dominoeffekt blandt andre nationer.
Bonn-topmødet
På COP23 vil spørgsmålet om, hvordan hvert land skal præsentere sine handlingsplaner for at begrænse den globale opvarmning, blive behandlet, hvilket sikrer, at disse planer er gennemsigtige og sammenlignelige. Der vil være en debat om, hvilke foranstaltninger landene vil vedtage reducere drivhusgasemissioner, med fokus på stadig mere ambitiøse mål, efterhånden som konsekvenserne af klimaændringer bliver mere og mere tydelige.
Det haster med at gribe ind er overhængende, og der forventes at blive truffet konkrete beslutninger i Bonn, der vil sætte kursen for international klimapolitik.
Det er vigtigt at bemærke, at Bonn-topmødet vil finde sted i en kontekst, hvor videnskaben allerede har fastslået, at den globale opvarmning nåede 1,25°C i 2016 sammenlignet med førindustriel tid. Ifølge de seneste data er koncentrationen af CO2 i atmosfæren har nået rekordniveauer, hvilket udgør store udfordringer for overholdelsen af Paris-aftalen. Derfor er det vigtigt, at de bliver implementeret foranstaltninger til at imødegå klimasårbarhed og tilpasning af planter til klimaændringer gennem forskellige initiativer som dem beskrevet i planters tilpasning til klimaændringer.
Mål og forpligtelser for COP23
Et af hovedmålene med COP23 er at fremme arbejdsprogrammet for Parisaftalen. Dette inkluderer at skabe en fælles ramme, der gør det muligt for lande at fastsætte deres nationalt bestemte bidrag (NDC'er) på en måde, der er ækvivalent og målbar. Dette er afgørende for at sikre, at hver nation holdes ansvarlig for sine klimaforpligtelser.
Derudover er implementeringen af Facilitering af dialogKendt som Talanoa dialog, som begynder i januar 2018. Denne dialog har til formål at sætte landene i stand til at reflektere over deres handlinger og ambitioner på en inkluderende og konstruktiv måde. De Sårbarhedsdagsorden Det vil også være en prioritet, med fokus på de lande og befolkninger, der er mest berørt af virkningerne af klimaændringer, og søgen efter løsninger, der imødekommer deres behov.
Blandt de forpligtelser, der fremgik af COP23, er:
- den første Handlingsplan for køn, der søger at sikre, at kønsperspektivet integreres i klimapolitikken.
- Dannelsen af en arbejdsgruppe af eksperter, som skal undersøge, hvordan man kan forebygge skader og tab som følge af klimapåvirkninger.
- Lanceringen af Oceans Path Alliance (Ocean Pathway), som søger at etablere innovationer inden for havforvaltning.
- Skabelsen af en platform for lokalsamfund og oprindelige folk er et vigtigt skridt i retning af at anerkende deres rettigheder og behov i klimaforhandlingerne.
Reaktioner og udfordringer
COP23 har fundet sted midt i voksende aktivisme og socialt pres fra miljøorganisationer, som har fordømt visse regeringers passivitet i kampen mod klimaændringer. Med bistand fra næsten 25,000 mennesker og protester fra miljøforkæmpere, har topmødet forsøgt at skabe opmærksomhed om problemets presserende karakter, som bliver mere og mere presserende.
Kritikere har påpeget, at manglen på handling eller klare forpligtelser nogle gange gør, at klimatopmøderne føles utilstrækkelige. For eksempel hævder nogle kritikere, at Paris-topmødets aftaler manglede ambitioner, og at de nuværende klimaforpligtelser er utilstrækkelige til at bremse den globale temperaturstigning.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har været omdrejningspunktet for denne kritik, da hans administration har truffet beslutninger, der kan svække den globale indsats mod klimaændringer. De politikker, som jeres regering har implementeret, har skabt betydelig usikkerhed om fremtiden for internationalt samarbejde om klimaspørgsmål. I denne forstand er det bekymrende, hvordan Trumps hjerteskifte kan påvirke klimaforhandlingerne.
På den anden side forstærker den stigende tendens til ekstreme vejrbegivenheder, såsom skovbrande i forskellige dele af verden, oversvømmelser og alvorlig tørke, ideen om, at klimaindsats er presserende og nødvendig. Forskere har advaret om, at hvis der ikke bliver truffet øjeblikkelig handling, og hvis alle de afgivne forpligtelser ikke overholdes, kan temperaturstigningen overstige 3 grader i de kommende årtier. Dette scenarie ville være ødelæggende for planeten og for fremtidige generationer.
Uddannelse som et værktøj til forandring
Et afgørende aspekt, der blev diskuteret på COP23, er uddannelsens rolle i kampen mod klimaændringer. Under konferencen afholdt både UNESCO og flere partnerorganisationer en dag dedikeret til undervisning i klimaforandringer. Denne begivenhed understregede behovet for at øge bevidstheden og uddannelsen om klimaindsats på verdensplan.
Shyamal Majumdar, direktør for UNESCOs internationale center for teknisk og erhvervsmæssig uddannelse og træning, understregede, at "uddannelse er nøglen" til at transformere samfundet mod en mere bæredygtig tilgang. Dette fremhæver, hvordan uddannelse kan give fremtidige generationer mulighed for at håndtere klimaændringer med viden og beslutsomhed. I denne forstand er det vigtigt at fremme anbefalet læsning om klimaændringer i skolerne, samt hvordan Klimaændringer påvirker gravide kvinder.
Vi er på nippet til en betydelig transformation, og det er bydende nødvendigt, at en kultur af klimabevidsthed og handling fremmes i uddannelsesinstitutioner og samfund for at opnå reel og bæredygtig forandring.
COP23 er ikke et mål i sig selv, men et vigtigt skridt mod det ultimative mål om at skabe en mere bæredygtig planet. Det arbejde, der udføres på disse topmøder, danner grundlaget for COP24 afholdes i Katowice, Polen, hvor reglerne for implementering af Paris-aftalen forventes færdiggjort og fremskridt med den globale klimaambition.
Desuden skal tilgangen til klimaindsats være mere inklusiv, og dette inkluderer aktiv deltagelse af lokale regeringer, civilsamfundet, oprindelige samfund og den private sektor, som alle har en væsentlig rolle at spille i kampen mod klimaændringer.
Samarbejde mellem lande, organisationer og samfund er afgørende for at skalere og accelerere tiltag, der fremmer en lav-kulstoføkonomi og et klimabestandigt samfund. Den indflydelse, hver enkelt person kan have, kan ikke undervurderes, og hvert lille skridt mod bæredygtighed tæller i opbygningen af en bedre fremtid for alle.
I denne sammenhæng vil de kommende år være afgørende for at definere retningen for den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer. Behovet for kollektiv og koordineret handling har aldrig været mere kritisk, og tiden til at handle er nu.
