Siden sin oprindelse har den menneskelige krop været nødt til at tilpasse sig og styrke sig i lyset af forskellige levesteder og forhold. Spørgsmålet, der opstår, er imidlertid: Vil europæerne være i stand til at tilpasse sig den globale opvarmning? En undersøgelse offentliggjort i Scientific Reports, ledet af videnskabsmanden Marie McIntyre fra University of Liverpool, indikerer, at truslen fra bakterier – det vil sige vira, bakterier, svampe og andre mikroorganismer – kan stige på det gamle kontinent i de kommende år. Hvilken fremtid venter os?
Hver region i verden er udsat for forskellige sygdomme, og da den globale gennemsnitstemperatur fortsætter med at stige, Patogener begynder at kolonisere områder, der tidligere var for kolde til dem.. Et godt eksempel er tigermyggen, som ankom til Spanien for et årti siden og er ansvarlig for sygdomme som dengue, chikungunya og gul feber, infektioner, der tidligere var fremmede for denne region. Men det er ikke alt, vi skal bekymre os om.
Forskere har gennemgået dokumenter om 100 menneskelige og andre patogener i husdyr, der findes i Europa, og konkluderede, at Sygdomme, der overføres af insekter og flåter, er de mest følsomme over for klimaet.
Som McIntyre forklarer: "Selvom der er fundet en klar sammenhæng mellem klimaændringer og infektionssygdomme, manglede vi tidligere en klar forståelse af omfanget af disse effekter, og hvilke sygdomme der ville blive mest påvirket. Patogeners klimafølsomhed er en afgørende indikator, hvilket betyder, at Evaluering af, hvilke patogener, der er mest følsomme over for klimaet og deres egenskaber, bliver afgørende for at forberede sig på fremtiden.".
Fremtiden i Europa kan være kompleks og problematisk.
Hvis du ønsker at læse hele undersøgelsen, klik her.
Vejrforhold og deres indvirkning på sundheden
I Europa har den globale opvarmning alvorlige konsekvenser for folkesundheden. Vejrforholdene ændrer sig hurtigt, hvilket gør Nye sygdomme og allerede kendte infektioner har potentiale til at sprede sig geografisk. Dette sker på grund af flere faktorer:
- temperaturstigning: Højere temperaturer kan forlænge smittesæsonen for mange infektionssygdomme.
- Vektormobilitet: Organismer som flåter og myg kan flytte til nye områder, efterhånden som klimaet bliver mere gunstigt for dem.
- Fugtighed og tørkeforhold: Ændringer i nedbørsmønstre kan fremme spredningen af patogener i vand eller jord.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret mod stigningen i sygdomme som denguefeber og West Nile-feber i Europa. Ifølge en rapport fra 2023 udvider klimaforandringerne fordelingen af disse sygdomme til områder, hvor tilfælde tidligere var urapporterede. For eksempel dengue, som før var eksklusivt for tropiske klimaer, udvider sig i europæiske regioner som det sydlige Spanien. Det er også vigtigt at overveje, hvordan temperaturstigning påvirker spredningen af disse patologier.
Klimafølsomme patogener
Forskning peger på det Næsten 66 % af de analyserede patogener er følsomme over for klimatiske variationer, hvor faktorer som temperatur og luftfugtighed spiller en grundlæggende rolle. Vektorbårne sygdomme, såsom dengue, chikungunya og leptospirose, viser høj følsomhed over for vejrforhold, hvilket indikerer en øget risiko for udbrud i den nærmeste fremtid.
Myg af slægten Aedes, som er de vigtigste vektorer for dengue, har vist sig at være særligt tilpasningsdygtige over for klimaændringer. Dette vil derfor øge risikoen for udbrud og byrden af sygdomme, der overføres af disse insekter i Europa. Dette understreger behovet for øjeblikkelig handling for at forhindre kontrol med risici forbundet med klimaændringer. Desuden er det vigtigt, at vi overvejer hvordan planters tilpasning til klimaændringer indirekte kan påvirke spredningen af disse patogener.
Indvirkning på folkesundheden
Klimaændringernes indvirkning på folkesundheden i Europa kommer til udtryk på flere fronter:
1. Luftvejssygdomme: Forøgelse af tilstande som astma på grund af forringet luftkvalitet forårsaget af ekstrem varme.
2. Hjerte-kar-sygdomme: Varmestress kan forværre disse forhold, hvilket fører til øget dødelighed under hedebølger.
3. Fødevareusikkerhed: Ugunstige vejrforhold påvirker landbrugsproduktionen, hvilket resulterer i begrænset adgang til friske og nærende fødevarer.
4. Mentalt helbred: Stigningen i ekstreme vejrhændelser kan føre til angst, depression og andre psykiske problemer blandt befolkningen.
Hedebølger bliver hyppigere og mere alvorlige. Kombineret med en aldrende befolkning og urbanisering har dette sat de mest sårbare samfund i betydeligt større risiko. Ifølge WHO-rapporten er varmerelaterede dødsfald i nogle tilfælde dobbelt så almindelige blandt kvinder som blandt mænd, hvilket fremhæver kønsforskelle i sundhed. De tilpasning til disse udfordringer er afgørende for folkesundheden og skal overveje virkningen af
Forebyggelses- og tilpasningstiltag
For at afbøde klimaændringernes indvirkning på folkesundheden er det afgørende at implementere et sæt strategier:
– De skal udvikles handlingsplaner for folkesundheden som reagerer på hedebølger og sygdomsudbrud. Dette inkluderer at skabe grønne områder i byområder for at hjælpe med moderate temperaturer.
- La uddannelse og bevidsthed af befolkningen om risici forbundet med vektorbårne sygdomme er afgørende. Samfundet skal vide, hvordan det beskytter sig selv og forhindrer disse infektioner.
– Invester i forskning og overvågning At forstå patogenadfærd og dets forhold til klimaændringer er afgørende for at forudsige og reagere på fremtidige udbrud. Da vi står over for en stigning i skovbrande, bliver overvågning af folkesundhedseffekter vigtigere.
– Samarbejde mellem regeringer, offentlige sundhedssektorer og internationale organisationer er nødvendigt for at dele data og effektive strategier.
En samarbejdstilgang kan hjælpe med at skabe effektive og bæredygtige løsninger, der beskytter sårbare samfund og styrker modstandskraften over for klimaændringer.
Tilpasning til disse nye udfordringer kræver ikke kun ændringer i sundhedspolitikkerne, men også en global forpligtelse til bæredygtighed og klimaindsats. Vores samfunds sundhed og vores fremtid afhænger af de beslutninger, vi træffer i dag for at håndtere den globale opvarmning.
