Darvaza-brønden, også kendt som "Porten til helvede", ligger i Karakum-ørkenen, Turkmenistan. Dens beliggenhed er meget tæt på den lille landsby Darvaza, hvorfra dens navn kommer. Hovedårsagen til dens eksistens er, at det er et gammelt gasefterforskningssted. Ørkenen, som fylder i alt 350.000 km2, det vil sige 70 % af landets areal, er en af de største ørkener, der findes. Dens navn, "Karakum", betyder "sort sand", og dette ugæstfrie sted er meget rigt på både gas som olie.
Dimensionerne af Darvaza-brønden er 69 meter i diameter og 30 meter dyb. Indenfor kan temperaturerne svinge rundt 400 graders celsius. På trods af dens ugæstfri og farlige natur er den blevet en stor turistattraktion, og der er talrige dokumentarfilm, der udforsker dens fascinerende historie, hvilket gør den sammenlignelig med chicxulub krater. Fortællingen om Darvaza-brønden er derfor en blanding af naturfænomener og menneskelig indgriben.
Den nysgerrige historie om Darvazas brønd
Historien om Darvaza-brønden går tilbage til 1971, hvor sovjetiske geologer udførte prospekteringsarbejde i Karakum-ørkenen og søgte efter forekomster af naturgas. Under boreoperationer indså ingeniører, at deres udstyr blev suget ned i jorden og faldt ned i en stor underjordisk hule fyldt med gas. Da man opdagede, at stedet var en gaslomme, blev der sluppet en stor mængde gas ud. giftige gasser.
I frygt for, at dette kunne få sundhedsskadelige konsekvenser, besluttede holdet at sætte ild til det, idet de troede, at ilden ville brænde ud om et par dage. Denne prognose var dog langt fra korrekt, da ilden er blevet ved med at brænde lige siden, og det er nu blevet mere end 50 år. Denne begivenhed er ofte forbundet med andre fænomener som f.eks Tunguska-asteroidens gåde.
Intrigen omkring Darvaza-brønden stammer ikke kun fra dens farlige natur, men også fra de mange urbane legender, der omgiver den. Nogle hvisker, at den blev antændt ved et uheld, andre nævner, at en beruset bonde kan have smidt en tændstik, og andre fortæller blot, at sovjetterne tændte gassen for at forhindre, at den skadede nærliggende landsbyboere, og troede, at den hurtigt ville gå ud.
Siden da er Darvaza-brønden fortsat med at brænde og konstant udsender gas. Temperaturer indeni kan nå op til 1000 graders celsius, som rejser vigtige spørgsmål om kraterets fremtid og dets miljøpåvirkning, svarende til det, der blev diskuteret i forbindelse med global opvarmning og dens virkninger. Trods forsøg på at slukke branden, er intet hidtil lykkedes.
Udfordringerne ved at lukke Darvaza-brønden ned
Udfordringen med at lukke Darvaza-brønden er meget mere kompliceret, end den ser ud til. Den konstante forbrænding af metan kræver en kombination af oxygen, brændstof y hede, alle til stede i overflod i krateret. Derfor skal ethvert forsøg på at slukke branden eliminere mindst et af disse elementer, hvilket har vist sig ekstremt vanskeligt.
Der er også bestræbelser på at slukke branden væsentlige risici, herunder faren for massive metanudslip, hvis indgreb ikke udføres med behørig omhu. Denne situation udgør en risiko for, at eksplosioner eller gassen finder nye flugtveje til overfladen, hvilket yderligere kan forværre miljøproblemerne. Dette problem ligner Vulkaniske risici i USA.
Ydermere har adskillige undersøgelser vist, at uden præcis viden om omfanget af den underjordiske gastank, kan enhver indgriben være ineffektiv eller ligefrem kontraproduktiv. Klimaændringer er et andet varmt emne, da metan er en potent drivhusgas, hvilket forårsager en betydelig indvirkning på Global opvarmning.
William Rein, en brandforsker ved Imperial College London, har advaret om, at risikoen for eksplosioner er reel, hvis der gøres forsøg på at slukke flammerne. Han forklarede, at selvom metanlækagen er et problem, kan det forhold, at det brænder, betragtes som gunstigt ud fra et miljøsynspunkt, da forbrænding omdanner metan til kuldioxid y vanddamp, som har en mindre indflydelse på den globale opvarmning.
Dette paradoks har ført til en løbende debat om, hvorvidt man skal forsøge at tilstoppe krateret, da forsøg på at forsegle gaslækagen kan resultere i en endnu mere alvorlig krise, hvis den ikke håndteres korrekt. For hvert skridt, der tages for at lukke Darvaza-skaftet, opstår der flere spørgsmål end svar.
Sådan kommer du til Darvaza Well og sightseeing rundt
Darvaza-brønden ligger ca 260 kilometer mod nord fra Ashgabat, hovedstaden i Turkmenistan. Selvom det er blevet en turistattraktion, kan det være en udfordring at komme dertil. Et firehjulstrækket køretøj anbefales til at navigere på de vanskelige to-sporede veje og sandede ørkenstier, der fører til krateret.
Turistattraktioner og oplevelse
Når du når gaskrateret, kan besøgende udforske området, som er omgivet af andre mindre kratere. Et af disse kratere har vand fyldt med gasbobler, men ingen flammer. Der skal dog udvises forsigtighed ved udforskning, da kanterne af disse huller kan være ustabile.
Ture finder normalt sted primært i løbet af eftermiddagen, og mange af dem giver mulighed for at se solnedgang, som i kombination med kraterets flammer skaber en fængslende visuel oplevelse. Mange mennesker arrangerer udflugter for at observere krateret om natten, når ørkenlandskabet er oplyst af de dansende flammer, hvilket giver en fantastisk kontrast til stjernehimlen.
Derudover er der forskellige overnatningsmuligheder i nærområdet, bl.a yurtlejre der tilbyder en unik kulturel fordybelsesoplevelse, der giver besøgende mulighed for at lære mere om lokal kultur. De fleste ture inkluderer en overnatning på en lejr, hvor besøgende kan nyde det lokale køkken og slappe af under den store, klare ørkenhimmel. Dette kan omfatte en traditionel banket, som giver mulighed for yderligere at fordybe dig i turkmensk kultur.
Returen til Ashgabat næste dag er endnu en mulighed for at nyde den fantastiske natur i Karakum-ørkenen. Dette naturlige miljø giver dig ikke kun mulighed for at observere det brændende krater, men giver også udsigt over vilde liv og unik geografi af regionen. Bortset fra kraterne på Jorden er kontrasten til andre typer kratere, som f.eks månens kratere, er ret bemærkelsesværdigt.
Den turkmenske regerings reaktioner
Ved flere lejligheder har den turkmenske regering diskuteret muligheden for at slukke branden ved Darvaza-brønden. Officielle udtalelser modsiger dog ofte hinanden, hvilket yderligere har givet næring til usikkerhed om kraterets fremtid. Præsident Gurbanguly Berdimuhamedov har nævnt, at krateret negativt påvirker miljøet og sundheden for nærliggende beboere. Lukningen af krateret kan dog også have en betydelig indvirkning på turismen, som er en af de vigtigste indtægtskilder for regionen.
Dilemmaet er komplekst: Darvaza-brønden, der er anerkendt som en del af nationens naturarv, tiltrækker turisme og international opmærksomhed, men rejser også betydelige miljøproblemer. Dette har ført til en løbende debat om, hvordan man håndterer dette naturfænomen, som har fanget fantasien hos så mange mennesker gennem årtier.
Efterhånden som verden bliver mere og mere bekymret over klimaændringer og deres virkninger, bliver Darvaza-brønden et symbol på kompleksiteten af energiudvikling og miljøpåvirkning. Det er en påmindelse om, hvordan menneskelig indgriben kan fortsætte med at skabe konsekvenser i årevis, og efterlade en arv, der rejser spørgsmål om, hvordan menneskeheden kan tackle udfordringerne ved udnyttelse af naturressourcer.
Darvaza-brønden fortsætter med at brænde, og så længe den gør, vil den forblive et interessepunkt for både videnskabsmænd og turister, der søger at beundre dette naturlige og menneskeskabte fænomen. Historien om Darvaza-brønden er bestemt mere end en simpel beretning om en ulykke; Det er en fortælling, der afspejler skæringspunkterne mellem natur, kultur og økonomi.
