En af de værste konsekvenser af klimaændringer er befinder dig i en situation, hvor du skal forlade det, der har været dit hjem hele dit liv. Uanset om det er en orkan, der har ødelagt din by, stigende havniveauer, der truer hjem, eller en tørke, der udtømmer vandforsyningen så hurtigt, at den forårsager dødsfald på grund af mangel på vand i dit område, har du intet andet valg end at tage af sted på jagt efter et bedre liv.
Mennesker er meget intelligente dyr, der har vidst, hvordan de kan tilpasse sig og kolonisere alle dele af verden, men naturen har altid haft en tærte foran os. Sådan påvirker klimaændringerne menneskers fordrivelse ifølge data fra Observatorium for intern forskydning (IMDC).
I løbet af 2016 fandt der flere naturkatastrofer sted, der testede millioner af mennesker over hele verden. Kun på Cuba, Orkanen Matthew tvang en million mennesker til at evakuere, ikke medregnet dem, der måtte forlade også på grund af tab af deres hjem. En analyse af denne type fænomener er væsentlig, da Klimaforandringerne bringer millioner af mennesker i fare.
I Filippinerne, stærke tyfoner og intense tropiske storme næsten 15 millioner mennesker de har måttet forlade landet. I Myanmar fordrev et jordskælv og monsunflod mere end 500.000 mennesker i 2016.
I Asien og mere specifikt i Kina og Indien har øget ørkendannelse og manglen på grundlæggende ressourcer såvel som miljøforurening forårsaget forskydning af mere end syv millioner og mere end to millioner mennesker henholdsvis. Situationen er alarmerende og forstærker tanken om det Med klimaforandringerne vil vi blive tvunget til at emigrere.
Ifølge UNHCR, FNs flygtningeagentur, er et gennemsnit på 21,5 millioner mennesker er blevet fordrevet hvert år af klimarelaterede trusler siden 2008. Hvis dette fortsætter, og der ikke træffes nogen handling for at tackle klimaændringerne, forventes antallet at stige.
Størrelsen af tvungen forskydning på grund af klimaændringer
Klimaændringer er ikke kun et miljøfænomen; Det er også en humanitær krise, der påvirker millioner af mennesker rundt om i verden. Ifølge Mellemstatsligt panel om klimaændringer (IPCC), anslås det, at mere end en milliard mennesker i 2050 vil være udsat for klimarisici, såsom stigende havniveauer og tørke, hvilket kan tvinge 216 millioner mennesker til at flytte inden for deres lande, ifølge en rapport fra Verdensbanken.
Klimarelateret tvungen migration forværres ofte af allerede eksisterende fattigdom og befolkningernes sårbarhed. Mennesker, der lever under usikre økonomiske forhold, er hårdest ramt, da de har færre ressourcer til at tilpasse sig ændrede forhold. Manglende evne til at få adgang rent vand, mad, sundhedspleje og uddannelse kan intensiveres af naturkatastrofer, hvilket tvinger mange samfund til at flygte fra deres hjem.
Forskydning på grund af tørke og ekstreme vejrbegivenheder
El Afrikas Horn Det er en af de regioner, der er hårdest ramt af klimaændringer. Etiopien, Somalia, Djibouti og Eritrea står sammen med andre lande som Kenya og Sydsudan over for den værste tørke i årtier. Manglen på regelmæssig nedbør har ført til en stigning i intern forskydning. I 2023, for eksempel, blev omkring 1,75 millioner mennesker i Somalia og Etiopien tvunget til at forlade deres hjem på grund af langvarig tørke, hvilket understreger behovet for akut opmærksomhed på klimaflygtninges påvirkning.
Ud over tørke opstår der ofte andre katastrofer, såsom oversvømmelser. I Sydsudan, for eksempel, rammer årlige oversvømmelser en million mennesker, ødelægger deres hjem og afgrøder, hvilket skaber en cyklus af tvungen fordrivelse.
Indvirkning på flygtninge og internt fordrevne
Flygtninge fra regioner, der er ramt af naturkatastrofer, står ofte over for ekstreme vanskeligheder under deres flytning. Effekten af klimaændringer gør det vanskeligt ikke kun at vende hjem, men også at integrere sig i nye miljøer. Midlertidige bosættelser, som ofte er overfyldte og mangler basale serviceydelser, forværrer levevilkårene. Høje temperaturer og knappe vandressourcer i mange af disse områder øger risikoen for sygdom og konkurrence om ressourcer, hvilket kan føre til yderligere spændinger mellem fordrevne og værtssamfund.
UNHCR's og internationale organisationers rolle
UNHCR spiller en afgørende rolle i at yde humanitær hjælp til dem, der er fordrevet af klimaændringer. I 2020 udsendte den for eksempel nødhjælpshold til Mellemamerika og det sydlige Mexico, hvor næsten tre millioner mennesker blev ramt af orkanen Eta. UNHCR's svar omfatter levering af husly, mad og lægehjælp samt oplysningsprogrammer om klimaændringer og deres indvirkninger, spørgsmål, der har en betydelig indvirkning på sårbare samfund.
Initiativer og forslag for fremtiden
Undersøgelser af klimaændringernes indvirkning på tvungen fordrivelse tyder på, at mere integrerede tilgange er afgørende for at løse disse udfordringer. Nogle tilgange omfatter:
- Investering i robust infrastruktur: Udvikle infrastruktur, der kan modstå naturkatastrofer og hjælpe samfund med at blive mere modstandsdygtige over for klimaændringer.
- Projekter til genopretning af økosystemer: Gennemfør projekter, der genopretter beskadigede økosystemer for at forhindre miljøforringelse og fremme lokalsamfunds selvforsyning, hvilket er direkte relateret til klimaændringer og genopretning af økosystemer.
- Uddannelse og bevidsthed: Fremme uddannelsesprogrammer om klimaændringer og bæredygtighed i udsatte regioner samt initiativer, der fremhæver planters tilpasning til klimaændringer.
- Internationalt samarbejde: Styrke samarbejdet mellem landene for at løse årsagerne til tvangsfordrivelse og hjælpe berørte samfund.
Fordrivelse og klimaretfærdighed
Klimaændringer er frem for alt et spørgsmål om social retfærdighed. Samfundene i udviklingslandene er ofte mest berørt af klimaændringer, selvom de har bidraget mindst til dens årsag. Dette forværrer uligheden, og det er afgørende, at det internationale samfund tager skridt til at imødegå disse uretfærdigheder. FN's generalsekretær António Guterres har understreget, at de fattigste har ret til at være vrede, da de lider under følgerne af en klimakrise, de ikke har forårsaget.
Inden for en overskuelig fremtid vil migrationspolitikkerne skulle tilpasses til at omfatte dem, der er fordrevet af klimaændringer. Beslutninger på politisk niveau skal tage hensyn til de fordrevne samfunds behov og garantere deres ret til sikkerhed og et værdigt liv, og der vil være behov for større opmærksomhed på forskelle mellem klimaændringer og global opvarmning.
Naturkatastrofers indvirkning på uddannelse
Ud over fordrivelse påvirker klimaændringer også retten til uddannelse. Berørte lokalsamfund mangler ofte adgang til skoler og uddannelsesmæssige ressourcer, som begrænser muligheder for fremtidige generationer. UNESCO har beskrevet denne situation som en "usynlig kategori" i forbindelse med menneskerettigheder. Politikker bør ikke kun fokusere på fysisk fordrivelse, men også på at sikre adgang til uddannelse for dem, der er berørt af klimaændringer, et aspekt, der også vil blive diskuteret i vores anbefalede læsninger.
De udfordringer, som klimaændringerne udgør, er komplekse og kræver en mangefacetteret tilgang. Der skal satses på både at afbøde årsagerne til klimaforandringerne og i tilpasningen af udsatte samfund, som nævnt i artiklen vedr. virkningerne af klimaændringer i Tyskland. Samarbejde mellem den offentlige og private sektor samt det internationale samfunds forpligtelse er afgørende for at håndtere disse nye humanitære kriser.
