Dette er konklusionen af et hold ledet af akademikeren Satoshi Ide, fra University of Tokyo (Japan). Som om det var en ond drøm, Månen ser ud til at udløse de store jordskælv, hvilket er mere sandsynligt, når der er højvande eller springvand, det vil sige, når vores satellit er i fuld- eller nymånefasen.
Månens effekt på Jorden var allerede kendt, da den udøver en tyngdekraft, der aktiverer tidevandet og hjælper med at opretholde stabiliteten på vores planet. Der er endda en populær tro på, at Månen påvirker menneskelige følelser og adfærd. Indtil nu var der dog ikke foretaget nogen undersøgelse for at påvise, at det også kunne spille en nøglerolle i at udløse større jordskælv.
Holdet af forskere udførte en omhyggelig undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience, hvor de genskabte størrelsen og amplituden af tidevandsbølgen, en effekt af tyngdekraften, der forårsager tidevand, i ugerne før større jordskælv af størrelsesordenen 5,5 eller større.
Således fundet en sammenhæng mellem tidevandskræfter og store jordskælv, mens de ikke fandt en sådan sammenhæng i jordskælv af lavere størrelse. Denne opdagelse er et betydeligt fremskridt, da det kunne lette forudsigelse af større jordskælv i fremtiden
Jordskælv som Maule-jordskælvet i Chile i 2010 og Tohoku-oki-jordskælvet i Japan i 2011 fandt sted på tidspunkter med høj tidevandsamplitude. Det tyder på det Der er en sammenhæng mellem månefænomenet og jordskælv, som kunne hjælpe forskere med bedre at forstå, hvordan jordskælv starter og potentielt forhindre flere mennesker i at miste livet under disse tragiske begivenheder.
For at nå disse konklusioner analyserede forskere data fra tre jordskælvsregistreringer, der dækker begivenheder i Japan, Californien og globalt. De evaluerede tidevandet, der fandt sted 15 dage før jordskælvene, og tildelte et tal fra 1 til 15 for at måle den relative tidevandsspænding. Denne tilgang tillod dem at opdage, at store jordskælv, såsom dem i Chile og Japan, fandt sted under fuld- og nymånefaserne, når Solen, Månen og Jorden er på linje.
I deres forskning fandt de også ud af, at af 10,000 jordskælv med en styrke tæt på 5,5 er der større sandsynlighed for, at de, der startede under et springvand, når en styrke på 8 eller højere. Dette er en betydningsfuld opdagelse, da den viser, at tidevandskræfter kan have en betydelig indvirkning på seismisk aktivitet, selv på store skalaer.
Hvordan interagerer Månen og Jorden?
Forholdet mellem Månen og Jorden er komplekst. Den tyngdekraft, som Månen udøver, påvirker ikke kun vandet i havene, men har også virkninger på jordskorpen. Månens tyngdekraft får vandet til at stige, hvilket skaber højvande i områder, hvor Månen er mest direkte over planetens overflade. Derudover kan du læse mere om Månens egenskaber for bedre at forstå dens indflydelse.
Selvom Solen også udøver en gravitationskraft på Jorden, gør dens afstand dens indvirkning på tidevandet mindre signifikant end Månens. Imidlertid kan Jordens, Solens og Månens kombinerede tyngdekraft skabe belastninger på geologiske forkastninger, der kan bidrage til seismisk aktivitet.
Seismologer har længe undersøgt forholdet mellem tidevand og jordskælv og bemærket, at to højvande om dagen kan generere små rystelser i specifikke områder, såsom San Andreas-forkastningen i Californien. Nylige undersøgelser, såsom den nævnte ovenfor, tyder på, at de mest betydningsfulde begivenheder er relateret til månedlige tidevand, specifikt under nymåne og fuldmåne.
Yderligere undersøgelser og deres implikationer
Yderligere forskning har fundet ud af, at antallet af store jordskælv stiger i disse specielle måneperioder. Denne opdagelse giver ny indsigt i, hvordan månens dynamik kan påvirke Jordens seismiske aktivitet.
Det er vigtigt at overveje, at selvom der er påvist en sammenhæng mellem tidevand og jordskælv, betyder dette ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng i alle tilfælde. Der er mange faktorer, der påvirker forekomsten af jordskælv, og månens tyngdekraft kan fungere som en udløser under visse forhold, men det er ikke den eneste faktor, der spiller ind. For at forstå mere om planetens struktur, der kan påvirke dette, besøg jordens struktur.
Behovet for at fortsætte med at undersøge dette forhold er afgørende. At forstå, hvordan Månens tyngdekraft påvirker jordskælv, kan være et kritisk skridt i retning af at udvikle mere effektive forudsigelsesmetoder, der potentielt kan redde liv i jordskælvsudsatte områder.
Hvad mener eksperterne?
Geologieksperter, såsom Honn Kao, har understreget, at denne type forskning tilbyder en ny måde at adressere kompleksiteten af seismiske fænomener. Muligheden for at forudsige visse jordskælv på forhånd kan revolutionere vores tilgang til sikkerhed i seismisk aktive områder.
Forskere som Susan Hough fra U.S. Geological Survey har dog sat spørgsmålstegn ved forholdet mellem månefaser og jordskælv. Hough hævder, at selvom der er observerbare mønstre, er disse ofte resultatet af tilfældig tilfældighed snarere end en direkte årsagssammenhæng. Han hævder, at seismisk aktivitet kan manipuleres af flere faktorer, ikke kun månens indflydelse.
Derfor, selvom aktuel forskning tyder på, at der kan være en signifikant sammenhæng mellem måneudløst tidevand og store jordskælv, er yderligere undersøgelser afgørende for fuldt ud at validere og forstå dette forhold.
Månen og dens seismiske aktivitet
Udover at påvirke Jordens seismiske aktivitet, oplever Månen selv også jordskælv, kendt som "måneskælv". Disse månens seismiske hændelser er et aktivt studieområde, da de kan give værdifuld information om sammensætningen og den interne struktur af vores naturlige satellit.
Forskning har vist, at Månen krymper og oplever betydelig seismisk aktivitet, især i dens polære område. Disse observationer er relevante for planlægning af fremtidige måneudforskninger, da de kan give udfordringer for planlagte bemandede missioner.
