Mesterværker af menneskeheden, såsom den berømte 'Mona Lisa', kunne blive fjerne minder, hvis der ikke træffes hasteforanstaltninger for at afbøde virkningerne af klimaændringer. Det meteorologiske fænomen, som opstår med stigende intensitet, truer ikke kun vores miljø, men også kultur og menneskehedens historie, der manifesterer sig gennem oversvømmelser, hedebølger og ødelæggende orkaner.
Et tydeligt eksempel på vores kulturarvs sårbarhed går tilbage til 1966, hvor Firenze modtog en tredjedel af sin gennemsnitlige årlige nedbør på kun to dage. Denne katastrofale begivenhed forårsagede alvorlig skade på 14,000 kunstværker, 3 millioner bøger og 30 kirker, museer og biblioteker, der påvirker mere end 20,000 menneskers liv, hvoraf hundrede mistede livet. Er det muligt, at denne type katastrofe vil blive almindelig i fremtiden? Beviserne tyder på det. For mere information om ekstreme vejrbegivenheder kan du besøge vores artikel om største tordenvejr i verden.
Den nuværende situation er også alarmerende. I august i år blev Uffizi Gallery i Firenze blev tvunget til at lukke i et døgn på grund af en hedebølge, der ramte Europa. Havde de ikke truffet denne beslutning, ville de ekstreme varmeforhold have ødelagt malerierne, som kræver et kontrolleret miljø på omkring 23 grader Celsius og 55 % luftfugtighed. I det øjeblik nåede temperaturen i rummet mere end 40 grader Celsius. Disse typer af ekstreme vejrforhold og deres indflydelse på kulturarven fremhæver behovet for at forberede sig på klimaændringer.
En anden væsentlig hændelse var orkanen Harvey, som satte 65,000 kunstværker på Museum of Fine Arts i Houston i fare. Heldigvis blev samlingen reddet, men museumsdirektøren, Gary Tinterow, føler sig ikke helt sikker. Som svar er byggeriet allerede begyndt på en ny bygning designet til at modstå kategori 5-orkaner. Denne situation understreger vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer og dens indvirkning på kulturarven.
Efterhånden som vejrfænomener forstærkes pga Global opvarmning, tager mange museer skridt til at beskytte deres værker. Disse omfatter brugen af vandtæt emballage, testning af evakueringspraksis, opbevaring af maling på forhøjede niveauer og forbedring af deres klimaanlæg. I Spanien er Museo del Prado synes at være relativt sikker og har etableret protokoller for evakuering af værker til interne lagre eller andre bygninger i nødstilfælde. Den slags tiltag er blevet afgørende for sikringen af vores kulturarv i lighed med de tiltag, der skal gennemføres for plejen af naturarv.
Det er dog ikke nok at håbe, at disse tiltag vil være tilstrækkelige. Virkeligheden er, at klimaforandringerne har en udbredt indvirkning på alle vores kulturskatte, og at værne om dem kræver en betydelig og koordineret global indsats. I denne sammenhæng er det afgørende at nævne, at klimaændringer truer ikke kun kunstværker, men også andre steder af historisk værdi rundt om i verden. Et eksempel er Gulf of California, som er i alvorlig fare.
Globale indvirkninger af klimaændringer på kulturarv
Ifølge en rapport fra International Union for Conservation of Nature (IUCN), den klimaændringer er blevet den største trussel for 33% af 252 naturminder optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Blandt de mest kritiske er Great Barrier Reef i Australien og Øer og beskyttede områder i Californiens bugt i Mexico. Begge steder har set deres bevaringsudsigter nedgraderet til "kritiske", hvilket betyder, at deres fremtid er i alvorlig fare uden hasteforanstaltninger. Great Barrier Reef, for eksempel, oplever koralblegning, og der gøres en betydelig indsats for at beskytte det.
Skader forårsaget af ekstreme vejrforhold, som f.eks storme, tørke og oversvømmelser, kompromitterer ikke kun bevarelsen af disse steder, men påvirker også turistindustrien, som repræsenterer en grundlæggende komponent i mange nationers økonomi. Turisme genererer 9 % af verdens BNP og giver et ud af elleve job på verdensplan. Tabet af turistattraktioner på grund af klima-inducerede ændringer kan således påvirke hele økonomier alvorligt, i lighed med hvad der sker i det døde hav.
Nogle specifikke eksempler på kulturskatte, der er truet af klimaændringer, omfatter:
- Venedig: Truet af stigende havniveauer og masseturisme, der har eroderet dens lagune. Oversvømmelser øger erosionen af dets historiske bygninger.
- Påskeøen: Moaierne, som er kæmpe stenstatuer, risikerer at blive beskadiget af kysterosion og oversvømmelser.
- StonehengeDette historiske sted står over for truslen om mere ekstremt vejr, herunder storme og oversvømmelser, der påvirker dets bevarelse.
- Ksurerne i MauretanienDisse gamle karavanebyer bliver invaderet af ørkenen og truer deres struktur og kulturelle arv.
Behovet for at bevare vores kulturarv bliver tydeligt, ikke kun som en forpligtelse over for fremtidige generationer, men som en moralsk pligt over for menneskehedens historie og identitet. Beskyttelsen af disse kulturelle skatte skal være en prioritet, og for at opnå dette vil det være afgørende at vedtage bæredygtige strategier og bekæmpe årsagerne til klimaændringer. Det er interessant at se, hvordan klimaændringer påvirker forskellige områder.
Nuværende indsats for kulturarvsbeskyttelse
Indsatsen for at bevare truet kulturarv er mangefacetteret og omfatter videnskabelig forskning, udvikling af bevaringspolitikker og implementering af bæredygtig praksis i turisme. I tilfælde af Great Barrier ReefDer er gjort en betydelig indsats for at genoprette og beskytte områder, der er ramt af koralblegning, som er forårsaget af stigende vandtemperaturer. Denne indsats omfatter forskning i koral arter som er mere modstandsdygtige over for klimaændringer, samt fremme af bæredygtig turismepraksis, der minimerer påvirkningen af økosystemet.
Samtidig steder som f.eks Firenze, restaurerings- og bevaringsprojekter er i gang for at styrke museums- og biblioteksinfrastrukturen til at modstå ekstreme vejrbegivenheder. Et eksempel er oprettelsen af mere effektive afløbssystemer og implementering af evakueringsprotokoller for værdifulde kunstværker. Disse bestræbelser er afgørende for bevarelsen af vores arv.
På den anden side spiller uddannelse en afgørende rolle i bevaring, da bevidstgørelse om betydningen af kulturarv og de trusler, den står over for gennem uddannelsesprogrammer, kan motivere lokalsamfund til at beskytte og bevare deres kulturskatte. Oplysningsskabende strategier bliver også brugt til at involvere lokalsamfund i planlægningen og gennemførelsen af bevaringsindsatsen. Det er vigtigt at fortsætte med at fremme initiativer, der integrerer bæredygtig turisme i disse processer.
Klimakrisen omdefinerer ikke kun naturlige landskaber, men ændrer også den måde, vi interagerer med vores miljø på. Sammenhængen mellem tab af biodiversitet, forsvinden af økosystemer og risikoen for kulturarven er en realitet, der kræver en koordineret global reaktion. Klimafremskrivninger tyder på, at uden konkrete foranstaltninger til at afbøde klimaændringerne, vil vi miste en betydelig del af vores kultur- og naturarv ved udgangen af det 21. århundrede.
For at sætte omfanget af denne krise i perspektiv, anslår en nylig undersøgelse, at hvis de globale temperaturer stiger med 3 grader Celsius i 2050, vil millioner af mennesker blive fordrevet, og mange af de mest ærede kulturelle strukturer vil være i fare for at kollapse. Dette understreger, at det haster med at handle nu for at bevare det, der er tilbage af vores kultur- og naturarv. Det er et kritisk øjeblik at tage fat på de udfordringer, som klimaændringerne udgør, som ikke kun påvirker vores miljø, men også vores kulturarv.
Internationalt samarbejde er afgørende for at løse disse udfordringer. Initiativer som Paris-aftalen og globale bæredygtighedsprogrammer er vigtige skridt hen imod en fremtid, hvor menneskeheden kan sameksistere med sin kulturelle og naturlige arv uden at gå på kompromis med sin integritet. Forskning, udvikling og innovation skal også fokusere på løsninger, der ikke kun beskytter eksisterende kulturarv, men også muliggør nye, bevidste og bæredygtige former for interaktion med miljøet.
Det er vigtigt, at nuværende og fremtidige generationer forpligter sig til at bevare disse kulturelle og naturskatte, ikke kun for deres æstetiske eller historiske værdi, men fordi de er en integreret del af den menneskelige identitet, og hvad det vil sige at være en del af denne jord. Klimaforandringerne transformerer irreversibelt vores verden. Men det er stadig muligt at kæmpe for det, der er tilbage. At bevare vores kultur- og naturarv er en vej til håb om en bæredygtig fremtid.
