En af USAs største byer, New York City, tager afgørende skridt for at bekæmpe klimaforandringerne. Hvordan vil han gøre det? Sagsanlæg mod ExxonMobil, ConocoPhilips, Chevron, Royal Dutch Shell og BP, de store olieselskaber ikke kun i Nordamerika, men i hele verden.
Dette er beslutningen truffet af Bill de Blasio, den demokratiske borgmester i New York, som repræsenterer det modsatte perspektiv til tidligere præsident Donald Trumps, i hvert fald når det kommer til klimakrisen.
De Blasio var direkte og kraftfuld, da han sagde: "Fossile brændstoffer kendte til klimapåvirkningen og vildledte bevidst offentligheden for at beskytte deres overskud. De skal betale«. Målet er klart: at holde store olieselskaber ansvarlige for de skader, de har forårsaget, og at opnå økonomisk kompensation, der vil gøre byen til et mere sikkert og mere modstandsdygtigt sted over for stigende havniveauer og tropiske storme.
Klimaændringer er et reelt fænomen, og beviser på dette dukker op næsten dagligt. Rekordtemperaturer bliver brudt, flere farlige vejrbegivenheder opstår, og som om det ikke var nok, fortsætter det videnskabelige samfund med at advare om konsekvenserne af passivitet. Derfor er det livsvigtigt investere i ren og vedvarende energi og opgive afhængighed af fossile brændstoffer. Olieselskaber har dog en tendens til at benægte deres bidrag til klimaforandringerne. ExxonMobil, Chevron og Royal Dutch Shell hævdede for eksempel, at "en sådan retssag ikke bidrager til løsningen."
Spørgsmålet, der ofte dukker op, er: er det muligt, at den olie, der "utilsigtet" er havnet i havet så mange gange, som i tilfældet med Galicien for 15 år siden, ikke påvirker miljøet? Forstyrrer biler, der kører på benzin eller diesel, virkelig ikke den naturlige balance i atmosfæren? Efterhånden som newyorkere står over for stadig mere alvorlige storme og ekstreme temperaturer, er det klart, at det er tid til at revurdere vores prioriteter og handlinger.
Ud over den New York-ledede retssag har guvernør Kathy Hochul underskrevet historisk lovgivning, der skaber en Climate Superfund. Dette initiativ tvinger store fossile brændselsvirksomheder til at finansiere Kritiske projekter for at beskytte New Yorkere mod klimapåvirkninger, såsom oversvømmelser og ekstreme hedebølger, som det er blevet påvist andre steder, der også står over for klimaændringer, som diskuteret i sagen oversvømmelser i fremtiden.
Betydningen af Climate Superfund
Lovgivningen søger ikke kun at holde virksomheder ansvarlige for forvoldte skader, men etablerer også en økonomisk ramme, der skal styrke New Yorks modstandsdygtighed over for ugunstige klimahændelser. Tanken er at flytte omkostningerne ved klimatilpasning fra borgerne til de virksomheder, der historisk har bidraget til forurening.
Den nye lovramme betyder, at virksomheder, der har udledt store mængder drivhusgasser siden 2000, skal bidrage til en fond, der skal finansiere kritiske infrastrukturprojekter, såsom genopretning af økosystemer, en foranstaltning, der også er relevant i andre sammenhænge med tilpasning til klimaændringer, som afspejlet i artikler om betydningen af grøn infrastruktur.
Guvernør Hochul har understreget, at "Med næsten hver rekordstor nedbør og hver hedebølge bliver New Yorkere i stigende grad belastet af de økonomiske konsekvenser af forurenere, der har beskadiget vores miljø." Det betyder, at den nye lovgivning siger, at virksomhederne skal påtage sig deres andel af omkostningerne ved klimatilpasning, hvilket repræsenterer en betydelig sejr for miljømæssig lighed og en måde at sikre, at ansvaret fordeles retfærdigt.
Den juridiske kamp og dens konsekvenser
New Yorks beslutning om at anlægge sag mod Big Oil er i tråd med en voksende bevægelse i USA og internationalt for at få virksomheder til at betale for den miljøskade, de har forårsaget. Denne bevægelse har taget fart i det sidste årti, med mere end tusinde klimasager anlagt i landet. Ni byer og amter, herunder San Francisco og New York, har taget retslige skridt mod store energiselskaber for at søge erstatning for skader forbundet med klimaændringer, en strategi, der kan hjælpe med at forhindre andre byer i at stå over for det samme dilemma, som det er blevet diskuteret i forbindelse med byer, der kan forsvinde på grund af global opvarmning.
New York-sagen er betydningsfuld, fordi den repræsenterer et forsøg på at holde virksomheder ansvarlige anklaget for at vildlede offentligheden om deres aktiviteters indvirkning på klimaet. Rigsadvokaten har bemærket, at disse virksomheder i årtier har kendt til de katastrofale virkninger af fossile brændstoffer, men har nedtonet denne viden og vildledt investorer og forbrugere, hvilket har skabt et klima, hvor forretningsetikken skal styrkes.
Denne type retssager rejser flere spørgsmål om virksomhedsansvar og forretningsetik. Mens nogle virksomheder har valgt at tilpasse sig og udvikle sig i retning af mere bæredygtig praksis, fortsætter andre med at operere under forretningsmodeller, der bidrager til miljøforringelse, hvilket resulterer i direkte konflikt med indsatsen for afbødning af klimaændringer og fremhæver behovet for mere robuste juridiske rammer, som nævnt i undersøgelser af forskelle mellem klimaændringer og global opvarmning.
Konsekvenserne for fremtiden
Antallet af ekstreme vejrbegivenheder, såsom naturbrande, storme og oversvømmelser, mærkes allerede af lokale økonomier. Ifølge estimater vil reparation og forberedelse til ekstremt vejr forårsaget af klimaændringer kunne koste mere end en halv billion dollars over hele New York State i 2050. Dette svarer til mere end $65,000 pr. husstand, en økonomisk byrde, der ikke kun bør påhvile skatteyderne, men som bør deles af dem, der har forårsaget skaden, som vi har set i lignende tilfælde i andre tilfælde i verden, f.eks. Gravide kvinder, der lider under påvirkningen af klimaændringer.
Climate Superfund-lovgivningen er ikke kun et skridt i retning af at holde forurenende virksomheder ansvarlige, men repræsenterer også et skift i, hvordan vi tænker om miljøansvar i erhvervslivet. Andre stater kan følge New Yorks ledetråd og vedtage lignende love, som kan have en ringvirkning på miljølovgivningen på landsplan, svarende til hvad der er sket i andre lande, der aktivt adresserer klimaændringer.
Oprettelsen af denne fond repræsenterer en model for andre regeringer til at overveje, hvordan virksomheder skal betale for den skade, de forårsager på miljøet. Med hver eneste handling, der tages for at imødegå klimaændringer, er håbet, at flere samfund og regeringer vil blive inspireret til at følge trop, og dermed føre til reel forandring i kampen mod global opvarmning og dens ødelæggende konsekvenser.
Planetens fremtid afhænger af vores evne til at udfordre virksomheder, der har prioriteret overskud frem for folkesundhed og miljø. Hvis vi kan holde disse virksomheder ansvarlige, kan vi gå over til en mere bæredygtig global økonomi.
