En af de største byer i USA, New York, tager afgørende skridt til at bekæmpe klimaforandringer. Hvordan vil den gøre det? Ved at anlægge sag mod ExxonMobil, ConocoPhilips, Chevron, Royal Dutch Shell og BP – de førende olieselskaber ikke kun i Nordamerika, men på verdensplan.
Dette er beslutningen truffet af Bill de Blasio, den demokratiske borgmester i New York, som repræsenterer det modsatte perspektiv til tidligere præsident Donald Trumps, i hvert fald når det kommer til klimakrisen.
De Blasio var direkte og kraftfuld, da han sagde: " Fossile brændstofselskaber vidste om klimapåvirkningen og vildledte bevidst offentligheden for at beskytte deres profit. De skal betale ." Målet er klart: at holde de store olieselskaber ansvarlige for den skade, de har forårsaget, og at sikre økonomisk kompensation, der vil gøre byen mere sikker og modstandsdygtig over for stigende havniveauer og tropiske storme.
Klimaforandringer er et reelt fænomen, og beviser på dette dukker op næsten dagligt. Historiske temperaturrekorder bliver slået, der forekommer flere farlige vejrbegivenheder, og hvad der gør tingene værre, fortsætter det videnskabelige samfund med at advare om konsekvenserne af passivitet. Derfor er det afgørende at investere i ren og vedvarende energi og opgive vores afhængighed af fossile brændstoffer. Virksomheder involveret i olieudvinding har dog en tendens til at benægte deres bidrag til klimaforandringer. ExxonMobil, Chevron og Royal Dutch Shell argumenterede for eksempel for, at "denne type retssager ikke bidrager til løsningen."
Spørgsmålet, der ofte dukker op, er: er det muligt, at den olie, der "utilsigtet" er havnet i havet så mange gange, som i tilfældet med Galicien for 15 år siden, ikke påvirker miljøet? Forstyrrer biler, der kører på benzin eller diesel, virkelig ikke den naturlige balance i atmosfæren? Efterhånden som newyorkere står over for stadig mere alvorlige storme og ekstreme temperaturer, er det klart, at det er tid til at revurdere vores prioriteter og handlinger.
Ud over de retssager, som New York har anført, har guvernør Kathy Hochul underskrevet en skelsættende lovgivning, der opretter en "Climate Superfund". Dette initiativ kræver, at store fossile brændstofselskaber finansierer kritiske projekter, der skal beskytte newyorkerne mod klimapåvirkninger , såsom oversvømmelser og ekstreme hedebølger, som det er set andre steder, der også står over for klimaforandringer, som diskuteret i tilfældet med fremtidige oversvømmelser.
Betydningen af Climate Superfund
Lovgivningen søger ikke blot at holde virksomheder ansvarlige for de forårsagede skader, men etablerer også en finansiel ramme, der er designet til at styrke New Yorks modstandsdygtighed over for ugunstige vejrbegivenheder . Ideen er at flytte omkostningerne ved klimatilpasning fra borgerne til de virksomheder, der historisk set har bidraget til forurening.
Den nye lovgivningsramme betyder, at virksomheder, der har udledt store mængder drivhusgasser siden år 2000, skal bidrage til en fond, der er beregnet til at finansiere kritiske infrastrukturprojekter , såsom genopretning af økosystemer, en foranstaltning, der også er relevant i andre sammenhænge med tilpasning til klimaændringer, som det afspejles i artikler om vigtigheden af grøn infrastruktur.
Guvernør Hochul har understreget, at "Med næsten hver rekordstor nedbør og hver hedebølge er newyorkerne i stigende grad tynget af de økonomiske konsekvenser af forurenere, der har skadet vores miljø." Dette udmønter sig i ny lovgivning, der pålægger virksomheder at bære deres andel af omkostningerne ved klimatilpasning, hvilket repræsenterer en betydelig sejr for miljømæssig lighed og en måde at sikre, at ansvaret fordeles retfærdigt.
Den juridiske kamp og dens konsekvenser
New Yorks beslutning om at anlægge sag mod store olieselskaber stemmer overens med en voksende bevægelse i USA og internationalt for at holde virksomheder ansvarlige for de miljøskader, de har forårsaget. Denne bevægelse har taget fart i løbet af det seneste årti, med mere end tusind klimasøgsmål anlagt i landet. Ni byer og amter, herunder San Francisco og New York, har anlagt sag mod store energiselskaber med krav om erstatning for klimarelaterede skader – en strategi, der kan hjælpe med at forhindre andre byer i at stå over for det samme dilemma, som diskuteret i forbindelse med byer, der kan forsvinde på grund af global opvarmning.
New York-sagen er betydningsfuld, fordi den repræsenterer et forsøg på at holde virksomheder ansvarlige anklaget for at vildlede offentligheden om deres aktiviteters indvirkning på klimaet. Rigsadvokaten har bemærket, at disse virksomheder i årtier har kendt til de katastrofale virkninger af fossile brændstoffer, men har nedtonet denne viden og vildledt investorer og forbrugere, hvilket har skabt et klima, hvor forretningsetikken skal styrkes.
Denne type retssager rejser adskillige spørgsmål om virksomheders ansvar og forretningsetik . Mens nogle virksomheder har valgt at tilpasse sig og udvikle sig mod mere bæredygtige praksisser, fortsætter andre med at operere under forretningsmodeller, der bidrager til miljøforringelse, hvilket resulterer i direkte konflikt med klimaforandringsbestræbelserne og fremhæver behovet for mere robuste juridiske rammer, som nævnt i undersøgelser af forskellene mellem klimaforandringer og global opvarmning.
Konsekvenserne for fremtiden
Omkostningerne ved ekstreme vejrbegivenheder, såsom skovbrande, storme og oversvømmelser, mærkes allerede i de lokale økonomier. Det anslås, at reparation og forberedelse til ekstremt vejr forårsaget af klimaændringer kan koste mere end en halv billion dollars i hele staten New York inden 2050. Dette svarer til mere end 65,000 dollars pr. husstand - en økonomisk byrde, der ikke udelukkende bør falde på skatteyderne, men skal deles af dem, der har forårsaget skaden, som vi har set i andre dele af verden, der står over for lignende udfordringer, såsom klimaændringernes indvirkning på gravide kvinder.
Klimasuperfund-lovgivningen er ikke kun et skridt i retning af at holde forurenende virksomheder ansvarlige, men den repræsenterer også et skift i, hvordan miljøansvar opfattes i erhvervslivet . Andre stater kan følge New Yorks eksempel og skabe lignende love, hvilket kan have en dominoeffekt på miljølovgivningen landsdækkende, svarende til det, der er sket i andre lande, der aktivt bekæmper klimaforandringer.
Oprettelsen af denne fond tjener som en model for andre regeringer til at overveje, hvordan virksomheder bør holdes ansvarlige for de miljøskader, de forårsager. Med hver handling, der tages for at bekæmpe klimaforandringer, er håbet, at flere lokalsamfund og regeringer vil blive inspireret til at følge trop, hvilket vil føre til reel forandring i kampen mod global opvarmning og dens ødelæggende konsekvenser.
Planetens fremtid afhænger af vores evne til at udfordre virksomheder, der har prioriteret profit over folkesundhed og miljø. Hvis vi kan holde disse virksomheder ansvarlige, kan vi omstille os til en mere bæredygtig global økonomi.
