En af de mest bekymrende virkninger af klimaændringer er stigningen i havoverfladen på grund af smeltningen af de polære iskapper. De mest kystnære byer kan blive stærkt påvirket af denne stigning i havniveauet. Det er derfor, der løbende udføres undersøgelser for at forsøge at forudsige, hvordan denne stigning i havniveauet ville påvirke regionen. For nylig er de blevet til interaktive kort som giver os mulighed for at visualisere denne stigning i havniveauet i forskellige regioner i verden, hvilket er til stor hjælp til bedre at forstå dette problem.
En nylig undersøgelse estimerer, at havniveauet kan stige to meter i højden inden år 2100, hvilket stemmer overens med fremskrivninger af havniveaustigningen accelererer i et mere alarmerende tempo end hidtil antaget. Dette giver nye videnskabelige og tekniske udfordringer for at søge forvaltningsalternativer og forsøge at dæmme op for virkningerne af klimaændringer og reducere havniveaustigningen.
Disse skøn forudsagt af denne undersøgelse er ret pessimistisk hvis vi sammenligner dem med andre udført i tidligere undersøgelser. Ved at lære flere variabler og mere og mere om klimaændringer, bygger denne undersøgelse på en bedre forståelse af, hvordan den antarktiske iskappe har opført sig tidligere under andre arkaiske klimaændringer og global opvarmning. På den måde kan der laves en analyse af, hvordan denne indlandsis vil blive påvirket af vores fremtidige klimaforandringer. Ifølge forskningen forventes byen i Miamis tilfælde at stå over for alvorlige vandrelaterede problemer inden slutningen af århundredet, hvilket varsler en vanskelig fremtid.
Disse skøn udgør store udfordringer for både det videnskabelige samfund og politikerne. Undersøgelsen er blevet offentliggjort i tidsskriftet Videnskab og er udviklet af eksperterne Michael Oppenheimer fra Princeton University og Richard Alley fra Pennsylvania State University. For dem ligger hovedudfordringen ved stigende vandstand hos dem, der skal træffe beslutninger om byernes kystpolitik. Vanskeligheden ligger i, at beslutningstagningen skal baseres på videnskabelige forudsigelser og fremskrivninger som måske eller måske ikke har en fejlmargin, og som kan variere hurtigt afhængigt af arbejdet mod klimaændringer på globalt plan, hvilket også har været et analyseemne i London og Los Angeles, hvor stigende havniveauer bringer forskellige infrastrukturer i fare.
Det har også vanskeligheder for forskere, da det bor i dem et stort ansvar at kunne generere disse estimater med den mindst mulige usikkerhedsmargin for at lave fremskrivninger for fremtiden med størst mulig præcision.
Isstrømme
En af hovedårsagerne til usikkerheden ved disse forudsigelser og for vanskeligheden med at forudsige er isstrømme. Ændringer i havoverfladen er begrænset på glacial strømme. Isstrømme er områder af isark, der bevæger sig meget hurtigere end resten af isen omkring dem. De er normalt dannet af is og bevæger sig med stor hastighed. Nogle gange kan det nå hastigheder på 1 km om året.
Eksperterne i denne undersøgelse finder, at beregningerne af den antarktiske indlandsis stadig er utilstrækkelige og vanskelige. På denne måde begrænser de fysisk forståelse og forudsigelse. Ifølge de undersøgelser, som de har baseret på artiklen, ville regionen Thwaites-gletsjeren i det vestlige Antarktis være det mest sandsynlige sted for hurtigt istab med den deraf følgende indvirkning på havets overflade. Dette område, der ligger ved Amundsenhavet, er blevet påvirket af en kontinuerlig og accelereret tilbagetrækning af gletsjere. Dette er også relateret til fænomenet global opvarmning, der påvirker flere regioner, herunder det Kaspiske Hav.
Oppenheimer sagde, at de har brug for et forskningsprogram, der fokuserer på marken og på observationer af de dele af Antarktis, der er mere sårbare over for virkningerne af klimaændringer. Amundsenhavets bugt har særlig vægt, da det er et ret ustabilt område. Selvom de også mener, at de for stigningen i havets overflade og dens fremtidige forudsigelse ikke kun skal fokusere på Antarktis, men også på Grønland Dette område er også under konstant overvågning på grund af dets gletsjere, som bidrager til havniveaustigningen, hvilket viser, at den nuværende situation kræver opmærksomhed på flere fronter.
Denne situation i fremtiden motiverer en kombination af forudsigelige modeller og observation til at karakterisere udviklingen af gletschere og øge præcisionen. For at være i stand til at observere det skal du beholde og udvide satellitovervågning over indlandsisen for bedre at se stigningen i havets overflade.
Fremragende information.