En af de mest bekymrende effekter af klimaforandringer er stigningen i havniveauet på grund af smeltningen af polarisen. Kystbyer kan blive alvorligt påvirket af denne stigning i havniveauet. Af denne grund udføres der konstant undersøgelser for at forsøge at forudsige, hvordan denne stigning i havniveauet vil påvirke dem. For nylig er der blevet lavet interaktive kort , der giver brugerne mulighed for at visualisere denne stigning i havniveauet i forskellige regioner i verden, hvilket er meget nyttigt til bedre at forstå dette problem.
En nylig undersøgelse anslår, at havniveauet kan stige med to meter inden år 2100 , hvilket stemmer overens med prognoser om, at havniveaustigningen accelererer med en mere alarmerende hastighed end tidligere antaget. Dette præsenterer nye videnskabelige og tekniske udfordringer i forbindelse med at finde alternative forvaltningsmuligheder og forsøge at afbøde virkningerne af klimaændringer og reducere havniveaustigningen.
Disse estimater, som denne undersøgelse forudsiger, er ret pessimistiske sammenlignet med dem, der er foretaget i tidligere undersøgelser. Med en voksende forståelse af klimaforandringsvariabler bygger denne undersøgelse på en bedre forståelse af, hvordan den antarktiske iskappe har opført sig tidligere som reaktion på andre gamle klimaforandringer og globale opvarmningsbegivenheder. Dette giver mulighed for en analyse af, hvordan denne iskappe vil blive påvirket af vores fremtidige klimaforandringer. Ifølge forskningen kan byen i Miamis tilfælde stå over for alvorlige vandrelaterede problemer inden udgangen af århundredet, hvilket varsler en udfordrende fremtid.
Disse estimater udgør betydelige udfordringer for både det videnskabelige samfund og beslutningstagere. Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Science , blev udført af eksperterne Michael Oppenheimer fra Princeton University og Richard Alley fra Pennsylvania State University. De argumenterer for, at den primære vanskelighed med stigende havniveauer ligger hos dem, der er ansvarlige for at træffe beslutninger om kystpolitikker i byerne. Udfordringen er, at disse beslutninger skal være baseret på videnskabelige forudsigelser og fremskrivninger, der måske eller måske ikke har en fejlmargin, og som kan ændre sig hurtigt afhængigt af den globale klimaindsats. Dette har også været et emne for analyse i London og Los Angeles , hvor stigende havniveauer truer forskellige infrastrukturer.
Det udgør også en udfordring for forskerne, da de bærer et stort ansvar for at generere disse estimater med den mindst mulige usikkerhedsmargin for at kunne lave fremskrivninger for fremtiden med den størst mulige nøjagtighed.
Isstrømme
En af hovedårsagerne til usikkerheden i disse forudsigelser og vanskeligheden ved at lave dem er gletsjerstrømme . Ændringer i havniveauet er begrænset af gletsjerstrømme. Gletsjerstrømme er områder af iskapper, der bevæger sig meget hurtigere end den omgivende is. De dannes typisk af en enkelt ismasse og bevæger sig med høje hastigheder, nogle gange når de hastigheder på 1 km om året.
Eksperterne bag denne undersøgelse mener, at de nuværende beregninger af den antarktiske iskappe stadig er utilstrækkelige og komplekse, hvilket begrænser vores fysiske forståelse og forudsigelser. Ifølge de undersøgelser, de brugte som grundlag for artiklen, er Thwaites-gletsjerregionen i det vestlige Antarktis det mest sandsynlige sted for hurtigt istab og dets deraf følgende indvirkning på havniveauet . Dette område, der ligger ved Amundsenhavet, er blevet påvirket af en kontinuerlig og accelererende gletsjertilbagetrækning. Dette er også knyttet til fænomenet global opvarmning, som påvirker flere regioner, herunder Det Kaspiske Hav.
Oppenheimer har hævdet, at der er behov for et forskningsprogram med fokus på feltarbejde og observationer af de dele af Antarktis, der er mest sårbare over for klimaændringers virkninger . Amundsenhavet er af særlig betydning på grund af dens iboende ustabilitet. De mener dog også, at havstigning og fremtidige forudsigelser ikke kun bør fokusere på Antarktis, men også på Grønland. Dette område er også under konstant overvågning på grund af dets gletsjere, som bidrager til havstigning, hvilket viser, at den nuværende situation kræver opmærksomhed på flere fronter.
Denne situation, set fremadrettet, motiverer en kombination af prædiktive modeller og observation for at karakterisere gletsjerudviklingen og øge nøjagtigheden. For at observere den korrekt skal satellitovervågning over iskapperne opretholdes og udvides for bedre at visualisere havstigningen.
