shishmaref Det er en lille by beliggende i Alaska, USA, som er hjemsted for cirka 600 indbyggere. De fleste af dens indbyggere er efterkommere af Inupiak, en indfødt eskimogruppe, der har levet i generationer gennem fiskeri og sæljagt, blandt andre aktiviteter, der giver dem mad. Dette samfund står imidlertid over for et alvorligt problem: stigende havniveauer, som har ført til kysterosion i en alarmerende hastighed, hvilket har fået kystlinjen til at trække sig tilbage mere end en kilometer i de sidste 35 år, med et gennemsnit på omkring 30 meters forskydning årligt.
Situationen i Shishmaref er blevet så kritisk, at dens indbyggere har truffet den svære beslutning om at flytte, og er blevet den første lokalitet, der bliver flyttet på grund af konsekvenserne af klimaændringer.
Beslutningen om at flytte var ikke let. Samfundet afholdt en folkeafstemning, hvis resultat var afslørende: 78 beboere stemte for at blive, mens 89 valgte at flytte. Således med flertal Shishmaref forbereder flytning, selvom den specifikke dato for udførelse af denne proces endnu ikke er fastlagt.
Byens borgmester, Harold Weyiouanna, har gentagne gange udtalt, at det ikke er en holdbar mulighed at gøre ingenting. "Landet smuldrer i havet, mens samfundet fortsætter med at vokse," sagde han. Selvom der er bygget en klippevæg i et forsøg på at beskytte øen, understreger borgmesteren, at "der skal mere end det til for at sikre livet på øen."
Ifølge Government Accountability Office (GAO) er Shishmaref blandt de 31 landsbyer mest sårbare til klimaforandringerne på den amerikanske kyst. Oversvømmelser og erosion ødelægger ikke kun hjem, som det fremgår af billedet ovenfor, men hæmmer også deres indbyggeres daglige liv. Faktisk har samfundet siden 1970'erne overvejet flytning som en løsning på dens voksende krise.
Udgifterne til flytning er dog ublu. En undersøgelse foretaget af Army Corps of Engineers har anslået, at flytning af Shishmaref ville koste omkring 180 million, et beløb, som fællesskabet i øjeblikket ikke har.
Når havniveauet stiger, bliver tiden en kritisk faktor. Samfundet står ikke kun over for udfordringen med at finde de nødvendige midler, men også den presserende indsats for at beskytte deres hjem og kultur.
Ifølge oplysninger indberettet af lokale medier, dette er et fænomen, der ikke er eksklusivt for Shishmaref. Andre samfund i Alaska overvejer også flytning på grund af lignende problemer, såsom kysterosion og stigende havniveauer. For eksempel er Isle of Jean Charles i Louisiana, som er hjemsted for 25 indfødte familier, blevet rapporteret at være i kritisk tilstand, hvor dens landareal er skrumpet med 98 % i løbet af de sidste 60 år.
Shishmarefs historie er ikke kun et spørgsmål om geografi; Det er også en historie, der afspejler det dybe bånd mellem mennesker og deres kulturarv. Mange beboere, især yngre, føler, at det at forlade øen ville betyde at opgive deres historie, deres rødder og deres levevis. Esau Sinnok, en 19-årig fra Shishmaref, sagde i et interview: "De 650 mennesker i denne landsby er min familie. Og hvis de tager min chance for at se dem hver dag, ved jeg ikke, hvad der vil ske.
Indfødte samfund som Shishmaref har levet i harmoni med deres omgivelser i århundreder og udnyttet de ressourcer, som naturen giver, men klimaændringer truer deres livsstil. Forskning peger på, at Alaska har oplevet en temperaturstigning på mellem 2 og 3 grader Celsius i løbet af det sidste halve århundrede, det dobbelte af det globale gennemsnit, hvilket har resulteret i smeltningen af iskappen, der beskyttede kysterne mod erosion og påvirkningen af storme.
I denne sammenhæng opstår behovet for en handlingsplan, der ikke kun tager højde for den fysiske flytning af lokalsamfundet, men også bevarelsen af dets kultur og traditioner. Den føderale regering har udtrykt en vis bekymring, men der er stadig ingen klar plan for at lette den gradvise flytning af samfund, der er påvirket af klimaændringer.
Klimaændringer er ikke et isoleret problem; påvirker samfund rundt om i verden. På den nylige klimakonference (COP) blev spørgsmål om tvungen migration på grund af miljøkatastrofer diskuteret, og selvom Shishmaref er et eksempel på det, repræsenterer det en global tendens, hvor kystsamfund bliver fordrevet på grund af faktorer som stigende havniveauer og erosion.
Shishmaref-sagen er blevet et symbol på kampen for klimaretfærdighed. Da verden står over for udfordringen med at tilpasse sig et foranderligt klima, er det bydende nødvendigt, at der tages konkrete skridt til at hjælpe sårbare samfund med at håndtere konsekvenserne af klimaændringer og sikre deres overlevelse og værdighed i processen.
Desværre er Shishmarefs historie ikke unik. Der er mange andre samfund rundt om i verden med lignende historier. De beslutninger, der træffes i dag, vil ikke kun påvirke Shishmaref, men vil også bestemme fremtiden for andre samfund, der står over for lignende udfordringer.
Shishmaref-kampen er et wake-up call. Virkeligheden af klimaændringer og dens ødelæggende virkninger på sårbare samfund må ikke ignoreres. Mens verden opvarmes, er det afgørende at handle nu for at sikre, at landsbyer som Shishmaref har en fremtid. Befolkningen i dette samfund kæmper ikke kun for deres hjem, men også for deres kulturelle identitet og deres ret til at eksistere i verden, som de har gjort i århundreder.
Udsatte samfund søger lederskab, der vil hjælpe dem effektivt at håndtere disse udfordringer. Shishmarefs historie er en påmindelse om, at vi ikke kan vente længere; tiden til at handle er nu.
- Shishmaref er en by i Alaska, der hovedsageligt bebos af indfødte Inupiak-folk, som har levet i harmoni med deres miljø.
- Effekterne af klimaændringer har forårsaget kysterosion, og tvinger samfundet til at træffe den svære beslutning om at flytte.
- Omkostningerne ved flytningen er anslået til 180 millioner dollars, et beløb, som samfundet i øjeblikket ikke kan dække.
- Shishmaref-kampen er symbolsk for realiteterne af klimaændringer, som samfund globalt står over for.