Den kontroversielle Sun Tax at med undtagelse af De Kanariske Øer rammer hele Spanien, ønsker at være ulovlig fra Europa. Ud over det rationelle faktum, at Solen ikke ejes af nogen, er det noget, der støder frontalt sammen i disse tider. I en verden, hvor kampen mod klimaforandringerne er stadig mere presserende, og hvor overgangen til vedvarende energi præsenteres som nøglen til at reducere CO2-udledningen, er det selvmodsigende og i mange tilfælde uberettiget at pålægge en skat på dem, der søger at gøre bæredygtig brug af naturressourcer.
For de mange, der er berørt af denne skat, Beslutningen kommer, som året går.. Før vi diskuterer datoer og hvor uretfærdigt dette virker, er det vigtigt at huske, at det spanske energilandskab har ændret sig markant, siden denne skat blev indført. Lad os huske, at der for ikke længe siden blev opfordret til installation af solcellepaneler. Mange nye bygninger var påkrævet for at inkorporere vedvarende energisystemer, og efter den investering står ejere nu over for ekstra omkostninger for at bruge den solenergi, de selv genererer. Dette har ført til et markant fald i antallet af solpanelinstallationer i landet. Situationen kan dog være under forandring.
Europa er positioneret mod Sun Tax
Europa forbereder foranstaltninger til fremme af vedvarende energi. Et af initiativerne, fremmet af Europa-Parlamentets ordfører José Blanco, er at øge andelen af vedvarende energi til 35 % i 2030, et mere ambitiøst mål end Europa-Kommissionens eget mål på 27 %. Under ledelse af Claude Turmes og Michele Rivasi i europæisk energistyring foreslås endnu højere mål på 45 %. I denne ramme, hvor fremme af vedvarende energi synes at være den rigtige retning, Det vurderes, at visse forslag bør gøres ulovlige, såsom solskatten.
4. september, vil Europa-Kommissionens MEP'er diskutere forslagene og fremlægge deres holdning til plenarmødet efter en Udvalgsafstemning planlagt til 11. og 12. oktober. Denne proces vil sandsynligvis kulminere ved årets udgang, når plenarmødet afholder sin afstemning. Greenpeace sammen med sine seneste tiltag, som f.eks solen malet i Barcelona, fortsætter med at kræve, at den spanske regering ikke forbliver fastlåst i fortiden, men snarere fremmer ren energi og efterlader skadelig energi.
Hvad er solskatten?
Solafgiften, formelt kendt som den midlertidige afgift for selvforbrugt energi, var en afgift, der trådte i kraft i Spanien den 9. oktober 2015 gennem kongeligt dekret 900/2015. Dette dekret regulerede ikke kun de administrative og tekniske betingelser for selvforbrugende elinstallationer, men pålagde også en monetær afgift på dem, der valgte at producere deres egen energi gennem solpaneler. Målet var ifølge den daværende regering at sikre elnettets bæredygtighed og sikre, at alle forbrugere bidrog til systemvedligeholdelse, uanset deres produktionsmetode.
Denne skat viste sig dog at være yderst kontroversiel. Grundlæggende blev forbrugerne tvunget til at betale for den energi, de selv producerede, hvilket blev kritiseret bredt, da straffen for eget forbrug blev set som et tilbageskridt for landets energisektor. Tanken bag dette gebyr var, at de, der var tilsluttet nettet og bruger deres energi i tider med lav solenergiproduktion, skulle bidrage til omkostningerne til netvedligeholdelse. Men mange hævdede, at dette skabte en yderligere økonomisk byrde, der modvirkede investeringer i vedvarende energi.
Hvem rammes af solafgiften?
Solcelleafgiften ramte forbrugere, der havde en selvforbrugende elinstallation tilsluttet nettet, det vil sige dem, der ikke kun producerede energi fra deres solpaneler, men også var afhængige af nettet til at dække deres efterspørgsel i tider med lav produktion. Der var dog nogle undtagelser fra denne regel:
- Isolerede solcelleanlæg til eget forbrug.
- Installationer med mindre end 10 kW lavspændingseffekt.
- Faciliteter beliggende på De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla.
- Kraftvarme- og togbremseanlæg.
Selvom disse undtagelser repræsenterede en stor del af de spanske husholdninger, oplevede mange små og mellemstore virksomheder, der besluttede at investere i selvforbrugsinstallationer, deres regninger stige, hvilket førte til manglende interesse for at indføre vedvarende energi.
Hvad betød ophævelsen af solafgiften i Spanien?
Den 5. oktober 2018 meddelte ministeren for økologisk omstilling, Teresa Ribera, ophævelsen af denne skat. Denne beslutning blev hilst velkommen af hele sektoren for vedvarende energi. Ophævelsen var en del af en række lovgivningsreformer, der havde til formål at fremme selvforbrug og brugen af vedvarende energi i Spanien. Faktisk blev det følgende år, 2019, godkendt kongeligt dekret 244/2019, som havde til formål at forenkle administrative procedurer i forbindelse med vedvarende energi og dermed lette installationsprocessen for interesserede parter.
Afskaffelsen af solafgiften repræsenterede en væsentlig ændring i den spanske energipolitik, markere en mere inkluderende tilgang til at fremme ren energi. Med ophævelsen er forventningen, at anvendelsen af solenergi vil stige betydeligt, ikke kun på grund af omkostningsbesparelser, men også på grund af drevet hen imod en mere bæredygtig økonomi.
På det seneste er det blevet bemærket, at udgifterne til selvforbrugsinstallationer er faldet betydeligt i de senere år, som det fremgår af nyere undersøgelser, og det vurderes, at husholdninger kan reducere deres elregning med op til 70 % ved at installere solpaneler. Anlæggene har desuden en tilbagebetalingstid, der varierer mellem 5 og 11 år, afhængig af anlægstype og region, hvor den er placeret.
Hvilke effekter har ophævelsen af solafgiften givet?
Ophævelsen af solafgiften har ført til en markant stigning i antallet af solcelleanlæg i Spanien. Ifølge data fra National Association of Photovoltaic Energy Producers voksede installationerne med 2018 % i 80 sammenlignet med det foregående år, hvilket afspejler den positive virkning af at fjerne barrierer. Dette viser, at ved at fjerne administrative barrierer og eliminere yderligere omkostninger er en energiomstilling, der er afgørende for landets fremtid, blevet lettet.
Den nye lovgivningsramme gav også forbrugerne mulighed for at blive energiproducenter, da legaliseringen af selvforbrugssystemer er blevet drastisk forenklet. Desuden tilbyder nogle autonome samfund incitamenter og økonomisk støtte til at fremme denne praksis, hvilket har drevet sektoren yderligere frem og motiveret flere familier og virksomheder til at overveje solenergi som en levedygtig og bæredygtig mulighed.
Kollektivt selvforbrug har også taget fart, hvilket giver boligejersamfund mulighed for at dele den genererede energi indbyrdes. Dette har åbnet et nyt perspektiv for solenergi i bymiljøer, hvor plads kan være en begrænsning for installation af solpaneler.
Hvad er fremtiden for solskatten i Spanien?
Selvom solafgiften blev ophævet, er der en vis skepsis over muligheden for at få den tilbage. Forbrugere og virksomheder har nydt et pusterum, og fremtiden ser lys ud for solenergi i Spanien, især med EU's nye mål om, at 30 % af energien skal komme fra vedvarende kilder i 2030. Dette understreger vigtigheden af at fortsætte i retning af vedvarende energi og fortsætte med at tilskynde til praksis, der fremmer selvforbrug.
Men det faktum, at nogle lokalsamfund stadig forsøger at implementere gebyrer eller afgifter på eget forbrug, skaber usikkerhed. Det er afgørende, at forbrugere og vedvarende energiforeninger forbliver på vagt og fortsætter med at forsvare deres rettigheder for at sikre, at solenergi fortsætter med at trives uden yderligere begrænsninger.
Fremme af vedvarende energiprojekter, samt vedtagelse af innovative og bæredygtige teknologier, vil fortsat være afgørende for, at Spanien kan nå sine klimamål og håndtere klimaændringer effektivt. Solenergi har potentiale til at blive en grundlæggende søjle i landets energiomstilling.
Historien om solskatten er et tydeligt eksempel på, hvordan offentlige politikker kan påvirke vedtagelsen af vedvarende energi, og hvordan socialt og politisk pres kan ændre kursen for økonomiske beslutninger. Selvom ophævelsen var et positivt skridt, slutter arbejdet ikke der. Det er essentielt, at borgere og ledere fastholder fokus på en renere, mere bæredygtig fremtid, hvor adgang til solenergi være en rettighed og ikke et privilegium. Denne proces er ikke kun afgørende for miljøet, men også for økonomien, idet den underminerer de nuværende leveomkostninger og fremmer ægte energiuafhængighed i landet.
