De Forenede Staters præsident, Donald TrumpHvis dette fortsætter, vil han gå over i historien som den præsident, der gjorde mindst for at tage sig af planeten. Han bekymrer sig ikke meget om, at den gennemsnitlige globale temperatur stiger, og at isen ved polerne smelter (noget som, uanset hvor meget han benægter det, i sidste ende også vil påvirke hans land). Han trak sig fra Paris-aftalen, pga Han tror ikke på klimaændringer, og medmindre menneskeheden gør det værre.
Denne holdning har ikke glædet mange kendte forskere, såsom den berømte astrofysiker Stephen Hawking. Ifølge ham takket være Trump vi kunne ende med at 'have', (i virkeligheden kunne der slet ikke være noget liv) en planet Jorden med forhold svarende til Venus, dvs. 250 graders temperaturer og svovlsyrebrusere, som forklaret til BBC.
Situationen er alarmerende og konsekvenserne af klimaændringer på globalt plan, som er blevet intensiveret gennem årene. Emner som f.eks stigende temperaturer, havforsuring og stigningen i hyppighed og intensitet af ekstreme vejrhændelser såsom orkaner, naturbrande og tørke er blevet mere og mere almindelige. Endvidere har det vist sig, at .
Astrofysikeren er meget pessimistisk med hensyn til menneskehedens fremtid. Efter hans mening vores dage er talt. I en alder af 75 år mener han, at grådighed og aggression er indlejret i det menneskelige genom. "Der er ingen tegn på, at konflikter aftager, og udviklingen af militærteknologier og masseødelæggelsesvåben kan føre til katastrofe," forklarede han.
Løsningen på dette problem er igennem kolonisere andre planeter, som Mars, hvilket er, hvad vi hidtil ved, har mere eller mindre acceptable betingelser for at støtte livet. Og det er, at hvis det omkring 3.800-3.100 millioner år siden kunne være vært for vand, som det fremgår af de billeder, der kommer til os fra NASA-satellitter, Hvorfor kunne det ikke føre dem sammen igen på mellemlang eller lang sigt?
Faktisk er der allerede tale om rød planet terraforming, hvilket bestemt er et meget interessant emne kunne redde menneskeheden fra udryddelse.
Trumps ankomst til præsidentposten har været et afgørende øjeblik i den nyere historie om amerikansk og global klimapolitik. Siden sin første kampagne har han promoveret politikker, der favoriserer produktion af fossile brændstoffer, ignorerer alarmerne fra det videnskabelige samfund og den globale konsensus om klimaændringer. Denne tilbagevenden til retorikken om "bor, baby, bor" har betydet et betydeligt tilbageslag i bestræbelserne på at afbøde klimaændringer.
I sin første periode trak Trump USA ud af Paris-aftalen, en international pagt, der skulle holde den globale temperaturstigning under 2 grader Celsius. Hans begrundelse var, at aftalen skadede den amerikanske økonomi ved at overføre ressourcer til nationer, der efter hans opfattelse ikke havde brug for dem. Denne handling isolerede imidlertid USA på verdensscenen, hvilket svækkede den internationale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Dette manglende engagement afspejles i virkningerne af klimaændringer under Donald Trump.
Under sin præsidentkampagne satte Donald Trump igen spørgsmålstegn ved eksistensen af klimaændringer og hævdede, at det var en fup. Denne skepsis over for videnskaben har påvirket mange af hans beslutninger som præsident. Han eliminerede afgørende regler, der begrænsede kulstofemissioner og fremmede udnyttelsen af fossile brændstoffer i landet. Dette har ikke kun bidraget til en stigning i emissioner, men også til et klima af passivitet og mistillid til globale bestræbelser på at afbøde virkningerne af klimaændringer. Faktisk vurderes det, at det kan være ødelæggende for miljøet.
Virkningen af Trumps politik er blevet afspejlet i en analyse af Carbon Brief, hvor det vurderes, at hans genvalg kan medføre yderligere udledninger på op til 4,000 millioner tons kuldioxid inden 2030, sammenlignet med energipolitikkerne for hans forgænger, Joe Biden. Dette tal er alarmerende og ville repræsentere et betydeligt skridt tilbage i kampen mod klimaændringer.
Trumps strategier påvirker ikke kun USA, men har også globale konsekvenser. USA's udtræden af Paris-aftalen har givet andre lande mulighed for at retfærdiggøre deres passivitet. I en kontekst, hvor den globale opvarmning allerede påvirker millioners liv, kan mangel på amerikansk lederskab afskrække andre lande fra at opfylde deres klimaforpligtelser. Dette er afgørende i diskussionen om, hvordan virkningerne af klimaændringer under Donald Trump har spredt sig.
Effekterne af klimaændringer er mærkbare, hvor ekstreme vejrbegivenheder bliver hyppigere. Eksempelvis fænomener som f.eks skovbrande i Californien, oversvømmelser i Midtvesten y mest intense orkaner på østkysten har fået det videnskabelige samfund til at advare om, at det haster med at handle på dette problem. Omkostningerne ved at afbøde disse katastrofer stiger for hvert år, der går, og tiden er ved at løbe ud.
Med Trumps ankomst til præsidentposten frygter mange analytikere og videnskabsmænd, at klimavidenskaben vil blive afviklet, og det samme vil de institutioner, der bekæmper klimaændringer. På trods af dette er der et glimt af håb gennem lokal og statslig ledelse. I løbet af hans første periode lovede mange byer og stater at forfølge klimamål på trods af føderale politikker. Byer som NY, Los Angeles y Chicago været i spidsen for initiativer, der søger at opfylde forpligtelserne i Paris-aftalen, hvilket i nogen grad kan modvirke virkningerne af klimaændringer under Donald Trump.
Byer er ikke kun ansvarlige for 70 % af drivhusgasemissionerne, men har også en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer. Deres evne til at implementere vedvarende energipolitikker og miljøbestemmelser kan gøre en væsentlig forskel med hensyn til at reducere emissioner og fremme bæredygtig praksis. Derfor er det nødvendigt at analysere, hvordan Lokalt lederskab kan påvirke kampen mod klimaændringer.
Michael R. Bloomberg er i sin rolle som FN's særlige udsending for klimaambition og -løsninger begyndt at udforske måder, hvorpå man kan fastholde USA's klimaforpligtelse gennem lokale og private initiativer. Denne type ledelse fra byer og stater er afgørende for at udfylde det tomrum, der er skabt af manglen på handling på føderalt niveau.
Mens Donald Trump fortsætter med at fremme politikker, der uvidende skader miljøet, er der en klar bevidsthed om behovet for handling og tilpasning på forskellige niveauer i samfundet. Selvom udfordringerne er enorme, kan lokalt lederskab og samfundsengagement hjælpe med at opbygge en mere bæredygtig fremtid, skabe håb og reel forandring i kampen mod .
- Trumps politik har øget udledningen af drivhusgasser i USA.
- Manglen på føderalt engagement forhindrer ikke byer og stater i at implementere effektiv klimaindsats.
- Den globale virkning af amerikanske beslutninger påvirker den internationale indsats for at bekæmpe klimaændringer.
- Lokalt lederskab og investering i ren energi er afgørende for klodens fremtid.
